Brand New Sin - Recipe For Disaster

Recipe For Disaster

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Spilletid:47:08
Antal numre:13

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Når det første man hører på “Recipe for Disaster" er op til flere dåseøl blive taget hul på, går man automatisk ud fra, at man sidder med et seriøst hardrockin’ album i hænderne. Og det gør man også - et langt stykke hen af vejen. Det hele starter nemlig rigtig godt med svedig sydstatsrock alá COC og Down, så møgbeskidt og tungt, at man bliver nødt til at gribe sig til nosserne. Her vægtes riffs og gode melodier rigtignok højt og dette bærer de første par numre klart præg af.

På et tidspunkt begynder det hele dog at gå ned af bakke. Riffsne bliver uinspirerede, melodierne kedelige og vokalist Joe Altier’s fattigmands-imitationer af stoddere som Pepper Keenan og en vis hr. Anselmo bliver sgu bare alt for trættende i længden. Til sidst ender man med at blive så tvær, at man glemmer alt om de positive takter der alligevel blev lagt for dagen i løbet af de første ti minutter. Brand New Sin forsøger alt for ihærdigt at lyde som deres forbilleder, og dét, samt mildest talt rædderlig sangskrivning hen mod enden af albummet, gør at dette er en noget tam affære at lægge øren til. Og det er irriterende, når man kan høre, at disse gutter i bund og grund godt kan.

Tilføj kommentar