Straight edge, sorg og sonisk ragnarok
Det amerikanske metalcorefænomen Boundaries er klar med deres femte album, Yearning: The Unbeautiful After. Det er uden tvivl deres mest fokuserede og ambitiøse udgivelse til dato. Albummet er skrevet i skyggen af en dyb personlig krise. Bandet mistede nemlig deres nære ven Dave Shapiro (medstifter af Sound Talent Group) i et tragisk flystyrt. Denne følelse af meningsløshed og uretfærdighed har skubbet Connecticut-kvintettens lyd i en endnu mere brutal og desperat retning. Spørgsmålet er nu, om de har formået at omsætte denne energi til et musikalsk plaster på såret.
Kontrasten til bandets brutale lyd skal findes i deres livsstil. Boundaries lever og ånder nemlig for ‘straight edge’-filosofien, hvilket betyder et fuldstændigt fravalg af stoffer og alkohol. Flere af bandets medlemmer har aldrig nogensinde rørt en alkoholisk drik, og forsanger Matt McDougal bærer sågar en tatovering med teksten ‘I hate drugs’ på hånden. Når man lytter til det soniske ragnarok, de slipper løs, er det næsten ubegribeligt, at så meget vildskab og sindssyge kan skabes i fuldstændig ædru tilstand. Ifølge bandet selv er hemmeligheden dog simpel: Deres stærke interne venskab og en god portion ‘silliness’ er rigeligt benzin til at antænde kaosset på scenen.
Et kompromisløst mix af rå hardcore og nostalgisk metalcore
Mange moderne metalcorebands drukner i polerede poprefræner og elektroniske elementer. Her holder Boundaries i stedet fanen højt for den mørke, katarsiske og ekstremt tunge stil. Det er generelt utroligt, hvor bredt metalcore spænder i dag. Der er uendeligt langt fra et ekstremt tungt band som Boundaries til bands som Bad Omens og Dayseeker i den helt anden ende.
På dette album er bandets helt store styrke deres vokalarbejde, som leveres af hele tre mand. Matt McDougal står i front med sin primære, bidske vokal, mens bassist Nathan Calcagno supplerer med desperate screams, og trommeslager Tim Sullivan leverer pladens melodiske lyspunkter med sine clean-vokaler. Stilmæssigt er albummet lidt af en rutsjebane, som lægger kraftfuldt fra land med flere decideret voldsomme numre. På første nummer, “Malconscience”, får vi et hardstyleinspireret breakdown, inden albummets andet nummer, “Skies Cast Amber Black”, fuldstændig blender ind i samme mærkværdigt aggressive stil. Netop denne stil fortsætter stort set uden de store afbræk, indtil vi når albummets sjette nummer, “Unequal Whole”, som er et klart højdepunkt på skiven. Her får vi en dejlig smag på Myspace-æraens traditionelle metalcoreguitarriffs og emovokal. Pladen indeholder desuden stærke features fra blandt andet Make Them Suffer og en dejligt aggressiv Landon Tewers fra The Plot In You, som bidrager perfekt til den overordnede kaotiske stemning.
Boundaries formår at balancere mellem metalcore og mere traditionel hardcore, men det er dog ikke kun hjernedød smadder; albummet har en klar artistisk retning og er nøje sammensat. Bandet har bevidst indlagt musikalske stilskift for at modvirke monotoni, så man ikke får serveret 14 numre med samme opbygning og lyd. Det betyder, at vi undervejs får sange med mere melodisk tyngde, hvor guitaristerne rent faktisk bevæger sig væk fra de tre nederste strenge og leverer fede, atmosfæriske riffs samt store, emotionelle metalcoreomkvæd med masser af sing-along-potentiale. Der er ingen tvivl om, at Boundaries mestrer både det melodiske og det altødelæggende – men balancen er desværre ikke helt i vater. Desværre overtager monotonien på de hårde numre, og med 14 numre i alt er der passager, som man sagtens kunne have undværet.
Brutal, hård omgang uden revolution
Boundaries leverer på Yearning: The Unbeautiful After en massiv omgang rå energi og indestængt raseri, stort set uden slip på gaspedalen. Selvom albummet har nogle passager med monotoni og flade clean-vokaler, der kan virke en smule genbrugte og mindre nytænkende, så er der helt klart elementer, som vejer op for dette. Bandet formår også at binde det gamle metalcoreunivers sammen med den nye moderne metalcore, hvor atmosfæriske elementer, emocore og gigantiske breakdowns lever sammen i flot synergi. Boundaries beviser at de er blandt de mest spændende navne på metalcorescenen lige nu.