Høje forventninger!
Bezerker Legion er det nyeste skud på stammen af metal supergrupper. Skabt af de to guitarister Thomas Elofsson fra svenske Hypocrisy og Alwin Zuur fra hollandske Asphyx har man allerede en god fornemmelse af, at Bezerker Legion, er kommet for at skabe dødsmetal uden for mange dikkedarer. Det bliver selvfølgelig heller ikke mindre lovende af, at de med sig har James Stewart fra Vader og Frederik Isaksson fra black metal-bandet Dark Funeral med sig. Bandets mindst kendte medlem må dermed være forsangeren Jonny Pettersson fra Wombbath. Hans præstation er dermed nok det, jeg er mest nysgerrig efter trods det at han ikke har lige så meget at leve op til som de andre medlemmer, der næppe kan undgå at blive sammenlignet med deres respektive bands. Om ikke andet er det i hvert fald spændende med denne sammensætning af musikere fra nær og fjern i det europæiske kontinent. Forventningerne er høje!
Melodisk med en snert af sort metal
Men indfries de? Tja, både og… Der er ingen tvivl om, at det er nogle garvede herrer, vi har med at gøre, og man kan sagtens mærke, at det dæmoniserede dødsmetal, de spiller på denne plade, ikke har ligget fjernt for dem. Det er tydeligt, at de er erfarne i denne genre og ved præcis, hvordan den skal spilles. Dette er dermed både deres bedste fordel og værste ulempe. Pladen byder nemlig på solid dødsmetal uden for meget slinger i valsen. Der er dog en lidt mere melodisk side at finde også, hvilket på sin vis ikke er så mærkeligt, bandets svenske medlemmer taget i betragtning. Jeg har som sådan intet problem med den melodiske side af dødsmetal, men når dette holdes nede i mid-tempo og med Petterssons vokal, lyder det til tider meget hen ad de vikingebesatte Amon Amarth. Ikke at der er noget galt med Amon Amarth overhovedet, men det er dog lidt ærgerligt, at Bezerker Legion lyder så meget som et af de bands, de har været med til at inspirere, fremfor at Amon Amarth lyder som Bezerker Legions respektive musikeres tidligere bands. Dette bliver især et problem på nummeret “Upon the Throne of Mortem”, der rent ud sagt har et nærmest tåkrummende klichefyldt omkvæd.
Der er dog også flere sange, der fungerer noget bedre. En personlig favorit er “Of Blood and Ash”, der med sit tremolopickede riff og hårdtslående trommer giver et nærmest black ‘n’ roll-lydende udtryk. Dette er et godt bevis på, at bandet fungerer bedst, når de bevæger sig lidt ud af deres komfortzone. Det diskrete black metal udtryk kunne selvfølgelig godt tænkes at komme fra Frederik Isaksson, da han om nogen nok er den mest erfarne inden for genren grundet sin tid med Dark Funeral. Den efterfølgende sang, titelnummeret “Obliterate the Weak”, fungerer også ganske fortræffeligt, med sit langsomme nærmest sløve riff, som kun bliver mere tungt af, at guitarerne er stemt godt ned. Trods disse sanges gode potentiale mangler albummet dog en eller to virkelig solide ørehængere.
Sikkert spil på godt og ondt
Bezerker Legion spiller kortene meget sikkert her på deres debutalbum. De skaber et album, som med garanti vil falde i nogenlunde god jord hos den melodiske dødsmetals kernefans, men som måske godt kunne trænge til en smule mere variation og nytænkning. Enkelte sange skiller sig ud i begge ender af skalaen, men selv på trods af dette ligger langt det meste af pladen til en middel karakter. Albummet bliver næppe et essentielt lyt inden for melodisk dødsmetal, men vil med stor sandsynlighed blive godt modtaget af allerede etablerede fans af genren, som ved, hvad de kan lide. Obliterate the Weak er dermed ganske godkendt, selvom man måske godt kunne ønske sig lidt mere variation fra dem ved næste plade.