Mens vi venter

Det er ingen hemmelighed, at Behemoth arbejder hårdt på album nummer 11. Vi ved ikke så meget om det endnu, andet end at der er børnekor med, det handler om satanisme og ondskab, og at den polske regering nok bliver tøsefornærmede endnu en gang. Men mens vi venter på dette album, er Behemoth så gavmilde, at de sender en dvd med to livekoncerter (Warszawa 2016 og Tjekkiet 2016) på gaden. Den kan også fås med en cd og vinyl, hvis man ønsker en ekstra dosis Behemoth. Der medfølger desuden en bonus-dvd med alle deres musikvideoer. Det er primært deres sidste album, The Satanist, der er i fokus, så er man ikke specielt stor fan af den, bør man måske lade kreditkortet blive hjemme og fortsætte med at vente på album nummer 11.

Vive la résistance

En optagelse af en koncert vil aldrig kunne erstatte den rigtige oplevelse, og Behemoth er et band, der skal opleves. Jeg personligt var slet ikke fan af dem, indtil jeg oplevede dem varme op for Amon Amarth. Det var så voldsom en oplevelse, at jeg nu både sidder med denne dvd samt en, ikke helt billig, vinyludgave af The Satanist. Trods satanisme, det okkulte tema, corpsepaint, kutter og andre onde sceneelementer er Behemoth, og især frontmand Nergal, en ultrakarismatisk charmetrold. Fra første sekund af Nergals indtræden på scenen står det klart, at han har publikum i sin hule hånd, som var han Polens svar på James Hetfield.

Intet ved Behemoths liveoptræden er overladt til tilfældighederne. De er topprofessionelle, og netop den professionalisme, de serverer gang på gang, er klart en af grundene til, at de har bragt en undergrundsgenre, som blackened death metal jo er, op til overfladen og masserne. Det hjælper naturligvis også, at musikken er velskrevet, velkomponeret og (med begrænset frygt for at lyde elitær) særdeles intelligent. Det er også tydeligt at mærke på Behemoth, at de mener alt dybt seriøst. De er ikke weekendsatanister, det er ikke ”bare noget, vi leger”; det her er sgu alvor!

Trods kostumer og alter egoer er det tydeligt, at både Nergal, Orion, Inferno og Seth står hundrede procent inde for alt, hvad Behemoth laver. Det her handler ikke om at spille komedie; det handler om integritet, og det kan man tydeligt se, at publikum forstår og værdsætter. Hvis man kigger på interaktionen mellem band og publikum under koncerten i Polen, er det tydeligt, at Behemoth er som et ansigt på modstanden mod Polens pseudo-totalitære styre. De ved, at de har brugt penge på at hylde nogen, som deres regering afskyr, og den styrke, det giver dem, giver de retur til bandet ved at møde op og gå amok. Der er altså tale om en smuk og diabolsk symbiose. Det er begrænset med direkte interaktion mellem band og publikum, udover de obligatoriske brystslag og hey-hey-messen samt djævlehorn over det hele, men Nergal behøver ikke stå at plapre; han ved godt, at han blot behøver kigge på sit publikum, så er de klar til at splitte stedet ad, hvis det er det, han ønsker.

Det, som engang var

Som tidligere nævnt er dét at se en koncert på sit tv en sløj erstatning for at stå få skridt fra bandet. Men når det nu ikke altid kan lade sig gøre, er denne dvd en absolut fremragende mellemmand. Behemoth er i absolut topform, The Satanist er et mesterværk, og det er tydeligt, at bandet nyder at opføre sangene derfra. Især numrene ”Ora Pro Nobis Lucifer”, ”The Satanist” og ”O Father O Satan O Sun” er direkte magiske i deres fremførelse. Men som alle andre fantastiske oplevelser slutter det, når man allermindst venter det, og man opdager pludseligt, at man ikke er til koncert, men sidder hjemme i sofaen med dip på trøjen og en tom dåseøl foran sig. Messe Noir: Live Satanist er for Behemoth, hvad Live in Seattle ’89 var for Metallica: et dokumenteret bevis på, hvor fantastisk metal er at opleve, og hvor meget et band giver sig på en scene. Men film skal ses i biografen, og koncerter skal ses live.