Der er gået 7 år mellem Anathemas sidste hele studiealbum "A Natural Disaster" og deres seneste album "We're Here Because We're Here". I de sidste godt fire år er bandets fans blevet fodret med sparsom og skiftende information om et albumprojekt, der på et tidspunkt skulle have været et dobbeltalbum og har nået at have et par andre arbejdstitler undervejs. Anathema har taget sig god tid (og ja, jeg ved godt, de også har bakset lidt med at finde et nyt pladeselskab). På den baggrund håber jeg Liverpool-bandet og deres nye pladeselskab Kscope tilgiver, at det også har taget lidt tid (knap et halvt år), før "We're Here..." er blevet anmeldt her på sitet.

Normalt rækker min tålmodighed kun til små doser af den type musik, hvor musikerne ikke rigtig skriver sange i traditionel forstand, men mere bygger en stemning op, som de så holder i et stykke tid. Men Anathema gør det geniale, at de lader hvert nummer på det nye album have en ny stemning, så man som lytter føler, man bliver ført gennem en række varierede rum i en udstilling i et tempo, der tillader, at man når at nyde de indtryk, man får på vejen. O.k., der er selvfølgelig mere traditionelle sangstrukturer med catchy refræner undervejs, f.eks. på åbneren "Thin Air" eller "A Simple Mistake", men ellers indhyller Anathema diskret lytteren i en atmosfære for hvert skridt, man tager gennem rummene, så man knap nok tænker over, at musikken pludselig er eksploderet fra varm, poppet lyd over i tung, energisk rock (lyt f.eks. til "Summer Night Horizon"). Steven Wilson (Porcupine Tree, Blackfield osv.), der har siddet bag mixerpulten, har formentlig haft meget nemt ved at forholde sig til stilen.

"We're Here Because We're Here" har en meget positiv, varm, til tider nærmest forelsket stemning over sig. Den slags kan nemt tage overhånd og blive for sødsuppet, og en skæring som "Angels Walk Among Us" strækker også min tålmodighed til det punkt, hvor jeg er lige ved at få nok af al den poetiske skønhed, men Anathema redder det ved det næste øjeblik at give lytteren noget afveksling med fantastiske numre som "A Simple Mistake", den lidt Steven Wilson-agtige "Get Off Get Out" og "Universal", som på magisk vis væver en blueset melodi sammen med en fed pompøs outro, der kredser om en synkoperet klaverfigur, inden den rolige "Hindsight" lukker og slukker på en måde, der bringer tankerne i retning af rulletekstmusik.

Man kan nemt hive et nummer som "Angels Walk Among Us" ud af sammenhængen og fremhæve, hvor ensformigt, det er, men hørt i sin helhed hænger "We're Here..." så godt sammen som forløb, at de enkelte monotone passager, der forekommer, glider problemfrit ned - i hvert fald for mig. "We're Here Because We're Here" er som antydet ikke noget voldsomt tungt metalalbum, hvis det overhovedet hører til i den kategori, og ligger et pænt stykke fra Anathemas dystre udgangspunkt som band, men det er et stærkt, velproduceret, iørefaldende og holdbart album, som afgjort bør tjekkes ud, hvis man er fan af f.eks. Porcupine Tree, Steven Wilson solo og måske (i de mere energiske øjeblikke) det nyeste Katatonia-album ("Night Is the New Day"). Gamle Anathema-fans vil formentlig allerede have dannet sig deres egen mening om "We're Here...", og den kan de jo evt. smide i en kommentar.