Agent Steel - Order Of The Illuminati

Order Of The Illuminati

/ Scarlet Records · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Power metal
Spilletid:53:38
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Agent Steel er efter fire års abstinenser tilbage med et tungt Power/Thrash Metal album. For hvem der ikke kender meget til Agent Steel's karriere, kan jeg fortælle at de var blandt de helt store Speed Metal navne i 80'erne, sammen med Anthrax og Overkill. De lavede to kult albums, "Skeptics Apocalypse" og "Unstoppable Force" og mange kaldte dem "Iron Maiden on Speed" - nok især pga. John Cyriis' sirene sang. De blev hurtigt opløst igen, magien var væk sagde de. De er så nu tilbage, ja det vil sige de blev gendannet igen i 1998 og lavede deres comeback "Omega Conspiracy" i 1999, men man har nu ikke hørt det store fra dem i de sidste fire år. De har jo heller ikke Cyriis som vokalist mere. Deres nye plade har en en rigtig tung lyd og mange fede tunge riffs, og de har fart på mange af numrene endnu, men de hamrer nu ikke så meget derud af som før. De har lavet et rigtig godt album, lidt i stil med Jag Panzer, men de lyder faktisk ikke meget af det gamle kult band mere, derfor skulle de nok have kaldt dem noget andet, men med deres melodiøse sang og de faktisk temmelig tekniske riffs skal folk nok tage dem i deres favn igen. Pladen skal lige have et par gennemlytninger, men så finder man også ud af at man ikke skal afskrive de nye Agent Steel endnu. Er du til US-Metal som Jag Panzer, Cage, Iced Earth, Omen osv, så er den nye Stål plade et godt køb for dig!