Je ne sais quoi
Alle kreative typer kender til jagten. Jagten på den nye, store gode ide. Jagten på fornyelse, jagten på originalitet, jagten på relevans og jagten på det. Det, som ingen andre har, og det, som er uforklarligt, indtil det opleves på egen krop – det, som franskmændene så smukt kalder for je ne sais quoi. Måske man finder det i koncepternes fagre verden? Det er i hvert fald der, hvor franske Abyssal Vacuum har valgt at lede med lys og lygte – og det, de fandt frem til var … huler. Siden 2018 har kvintetten fra Lyon kreeret intet mindre end fire EP’er om huler, grotter, passager og huller i jorden – og nu er bandet så klar med sin debut, som, sjovt nok, også handler om huler. Så på med det fornuftige fodtøj og pandelampen – og efterlad klaustrofobien derhjemme, for nu skal vi derned, hvor mørket regerer!
Ikke engang Rain Man kan huske jer!
Men hvorfor huler, tænker I? Jo, fordi – og her parafraserer jeg fra albummets promotekst: Det handler om den okkulte energi, som Moder Jord udstråler via disse mange huler, og denne energi er livgivende, da jordens kerne er at betragte som menneskehedens livmor.
Ja, det lyder godt nok langhåret, men det bliver kun værre, når man så opdager, at samtlige af de seks sangtitler refererer til diverse hulenedgange som eksempelvis ”43°23'51.0"N 40°21'35.3"E”, der er koordinaterne til et grottekompleks i ’landet’ Abkhasien. Så uanset hvad må man da erkende, at Abyssal Vacuum virkeligt har tænkt ud af boksen i forhold til at finde inspiration – bravo for det.
Én ting er jo at have en god, sjov og unik ide, men hvad så med selve produktet – er det lige så veludført? På ingen tænkelig måde, nej! Abyssal Vacuum spiller en form for dronet og dissonant dødsmetal, ikke langt fra bands som Ulcerate, Ulthar eller sågar Portal.
Men ulig disse bands så er Abyssal Vacuum bare ikke ret spændende. Debuten her er decideret fodslæbende, og der er simpelthen alt for langt imellem de gode, spændende passager. Sangtitlerne gør virkeligt heller ikke bandet nogen tjenester, for det er slet og ret umuligt at huske, hvilket nummer det nu var, der havde det fede riff eller den groovy basgang. Var det ”17°08'51.0"N 88°48'45.0"W” eller måske ”27°51'03.6"N 105°29'45.7"W”? Det er så bøvlet, at selv Kim Peek ikke ville kunne huske det. Om jeg så lyttede til det her album fra nu og til verdens undergang, så ville jeg ikke kunne fortælle dig, hvilket nummer der var hvilket.
Når teori og praksis ikke taler sammen
Abyssal Vacuum er det perfekte eksempel på, at bare fordi man selv synes, en ide er god, så bliver den det ikke pr. automatik. Jovist, albummet – og bandets – koncept holder da, men det kan slet og ret være komplet ligegyldigt, når nu ikke musikken gør det. Så de her drenge må simpelthen tilbage til øvelokalet og så blive derinde, indtil de lærer forskellen på teori og praksis.