DETEKTOREN

Eyehategod kommer til Voxhall til foråret

Eyehategod

Amerikanske Eyehategod kommer til Vohall den 6. april, og det er med dansk opvarmning af den gode slags. Danske Bersærk. 

Eyehategod blev dannet i New Orleans, Louisiana i 1988 og var fra første færd et af de afgørende bands i den metal-opblomstring, der fandt sted i netop New Orleans i slut-80'erne. Bandet albumdebuterede med "In The Name Of Suffering" i 1992 og udgav i perioden 1993-2000 yderligere tre album, hvoraf særligt "Dopesick" (1996) var med til at cementere gruppens status som noget ganske særligt.

I takt med at flere af Eyehategods medlemmer kastede sig over alskens sideprojekter, blev der i sagens natur mindre tid til netop Eyehategod, men man holdt trods alt sammen, og i 2005 udkom opsamlingen "Preaching The "End-Time" Message". Herefter blev der på ny stille om bandet, men fra 2009 fandt man igen tid til for alvor at spille live, og i 2011 var gruppen eksempelvis et smut omkring Roskilde Festival. Trommeslageren Joey LaCaze, der havde været med siden starten i 1988, gik bort i 2013, men en erstatning blev fundet i Aaron Hill - det er imidlertid LaCazes trommespil, man kan høre på Eyehategods selvbetitlede comeback-album fra 2014.

Tilføj kommentar