Max & Igor Cavalera by Nikolaj Bransholm
Max & Igor Cavalera by Nikolaj Bransholm

Max & Igor Cavalera

VoxHall, Aarhus C

Officiel vurdering: 8/10

Så var det Aarhus’ tur til at hylde det legendariske album Roots i selskab med skaberne og legenderne Max og Igor Cavalera. Folk var velmødt og i godt humør til at genleve 1996, hvor vi blev beriget med dette fantastiske album. Der var naturligvis også mange, der var kommet for at opleve lyden af 96, da de næppe havde set dagens lys for 21 år siden, og som måske ikke kendte andre numre end ”Roots Bloody Roots”. Men vi fik alle én på opleveren denne aften i selskab med en usædvanligt veloplag Max

Der blev slået rødder i VoxHall

Max & Igor Cavalera by Nikolaj Bransholm

Musikken blev slukket, lyset dæmpet og introen bragede ud gennem højtalerne. Nu var tiden endelig kommet for os, som ikke var i Pumpehuset sidste år, hvor de var forbi med samme tour. Sætlisten kendte vi, og vi vidste derfor godt, hvilket brag af en start der ville blive lagt fra land med: lige på og hårdt med ”Roots Bloody Roots” efterfulgt af den næsten lige så fabelagtige ”Attitude”. Så var vi fandme i gang, og de to brødre virkede utroligt veloplagte og på fra start.

Da vi var nået ca. halvvejs gennem sættet og Roots-albummet, tog jeg mig selv i at tænke: ”Det var lige godt satans!”. Det lagde virkelig op til at blive en fantastisk aften, og jeg havde ærligt talt ikke turdet håbe på det store. Danmark er et lille land og kan på papiret måske ikke være det mest ophidsende, når man spiller rundt i hele verden, men folk var på... De fleste var, men Max og Igor syntes ustoppelige. Jeg har set Max live en del gange, og det har været med forskellige udfald, men dette er den bedste indsats, jeg har set fra ham på dansk grund i i hvert fald 10 år. Selvom publikum kun var delvist med, blev han ved med at interagere med folk og komme ud over scenen. Der blev givet high fives og opfordret til taktklap og moshpits: ”This is a fucking metal show!”. Scenografien var lige, som den skal være: ikke prangende, men med de forskellige brasilianske og militante islæt i form af det velkendte brasilianske flag og et mikrofonstativ med patroner. Så er Max’ fremtoning og påklædning jo også bare altid et show i sig selv.

Selve det instrumentale var ganske hæderligt – for ikke at sige rigtig godt – og den fortjeneste går naturligvis til trommemaskine Igor Cavalera, men også til guitarist Marc Rizzo, som med årene er blevet Max’ tro væbner, og man forstår sgu godt hvorfor. Han bringer en energi, som Max næsten aldrig har tangeret, men han kan fandme også spille, mens han gør det. Det var sgu en formidabel aften, som jeg virkelig håber, jeg kommer til at opleve igen, selvom jeg tror, det var dét, da fokus nu er rettet mod et nyt Cavalera Conspiracy-album. Det er svært at fremhæve de enkelte numre, fordi hver og et bare har sin plads på det legendariske album, og det hele er med til at løfte oplevelsen. Det var en god oplevelse, når vi snakker Roots, men de havde valgt at forlænge showet med en afsluttende jam og hits – coverparade – og det var fandme ikke godt!

Enden er ikke altid god

Afslutningsvis blev vi budt på en rædselsfuld og fantasiløs jam mellem de to brødre. Det fungerede aldrig, da de sågar havde svært ved at følge hinanden. Efter deres lille jam session kom resten af bandet tilbage på scenen, og førte os igennem, for gud ved hvilken gang, et cover af Motörheads ”Ace Of Spades”, en forfærdelig version af ”Policia” – som de ellers har lavet et fantastisk cover af – og til sidst et ganske hæderligt Venom-cover af ”Black Metal”. Til at slutte hele showet af fik vi en forkortet og aggressiv version af ”Roots Bloody Roots”. Vi kunne godt have været disse indslag foruden, men det ændrede ikke på, at det var en rigtig god aften.

Se det fulde billedgalleri: https://www.flickr.com/photos/bransholm/albums/72157681828628602