DETEKTOREN
Fear Factory - VoxHall - 22. august 2016
Fear Factory by Kim Song Sternkopf

Fear Factory

VoxHall, Aarhus C

Grå og trist mandag blev sat på standby af de industrielle metalmastodonter

Det er sommer, det er sol, og det er… en stor fed løgn. Den mest forhadte dag af alle var atter nået, nemlig mandag. Efter en røvsyg sommer med elendigt vejr var det nu tid til mere dårligt vejr og for manges vedkommende arbejde igen. Trist og deprimerede, men det skulle Fear Factory og Textures forhåbentligt få lavet om på. Det var nemlig tid til at blive rusket godt igennem og få os til at glemme alt om arbejde og trist vejr.

Textures

Textures by Kim Song Sternkopf

Cowboystøvler, stramme jeans og teknisk tråd

Klokken 20 sharp gik hollandske Textures på scenen til et, på dette tidspunkt, usædvanligt sløjt fremmøde. Folk fik dog skoddet deres cigaretter og fundet deres plads på gulvet, da bandet slog første tone an. Det, som før virkede som et skuffende fremmøde, havde nu vendt sig til at være ganske hæderligt. Dog var der en udbredt sceneskræk blandt publikum – noget, der florerer meget i Aarhus: Den såkaldte halvmåne foran scenen, hvor folk simpelthen ikke magter at komme alt for tæt på scenen. Nuvel.

Textures skulle få sparket gang i metalfesten, og det formåede de at gøre med nummeret ”Drive” fra albummet Drawing Circles. Et lækkert nummer, som så ud til at få løsnet godt op i nakkemusklerne hos folk. Nummeret springer uden pause direkte over til nummeret ”Regenesis”, som fortsætter i samme høje tempo. Det står klart med det samme, at bandet virkelig er nogle teknisk dygtige musikere, og hver en tone sidder lige i skabet. Efter den gode start bliver publikum nu bedt om at rykke tættere på scenen og give den mere gas. For som forsangeren siger, så er det her jo en metalkoncert. Og med de ord går de til næste nummer, som starter med en ren flødevokal, der mest af alt minder om noget fra en melodigrandprix-sang, så man glemmer faktisk pludselig, at man er til metalkoncert. Tempoet og aggressiviteten blev dog indhentet.

Jeg havde set særligt meget frem til Textures’ koncert, og særligt ”Shaping a Single Grain of Sand” og ”Laments of Icarus” stod højt på ønskelisten. De var selvfølgelig også at finde på aftenens setliste, og de blev eminent udført. Det var en vellykket koncert og en rigtig god start på aftenen. De mere stille sange i deres set satte for meget en dæmper på intensiteten, og det var en smule ærgerligt. Men de kan virkelig spille, og der var vindmøllepark for alle pengene, når bandet stod og headbangede synkront med deres lange lokker. En god koncert, og mit indtryk var, at folk var glade for bekendtskabet med Textures. Jeg overhørte nogen snakke om, at de på deres albums ikke var så fede, men de sparkede virkelig røv live. De sparkede dog ikke så meget røv, som jeg havde håbet på. Men spilleglæden og energien var der, og det kunne mærkes.

 

Setliste:

Drive
Regenesis
New Horizons
Shaping a Single Grain of Sand
Illuminate the Trail
Awake
Singularity
Laments of an Icarus

7/10

Fear Factory

Fear Factory by Kim Song Sternkopf

We… are... Fear Factory!

Efter en rygepause og en refill i baren på Voxhalls hårdt prøvede fadølsanlæg blev scenetæppet trukket til side, og bandets industrielle scenografi kom til syne. Forsanger Burton C. Bell stod forrest på scenen og råbte koncerten i gang med ”We are Fear Factory!”. Sidst, undertegnede så Fear Factory, var det uden guitarmaskinen Dino Cazares, så det var stort endelig at skulle opleve ham sammen med resten af bandet.

De startede aftenen ud med den gamle klassiker ”Demanufacture” fra albummet af samme navn. Der blev sat kog i kedlerne, og Burton virkede tændt denne aften. Scenen var ikke fyldt med alverdens dikkedarer, og det fik den til at fremstå stor og mægtig. Det fire mand store band formåede dog virkelig at fylde den ud; mandagen skulle for alvor have dødsstødet, og Fear Factory gjorde virkelig deres for, at det skulle ske.

Sceneskrækken havde desværre ikke lagt sig for publikum, og det lykkedes ikke for alvor at få bugt med halvmånen foran scenen. Det gjorde, at der var masser af plads til, at folk kunne hoppe rundt foran scenen, hvilket der dog ikke blev gjort meget denne aften. Der var stadig lidt mandag i benene på de fremmødte, men størstedelen så ud til at more sig i det fine selskab. Hvor Textures virkelig havde teknisk kunnen i højsædet, så har Fear Factory ikke opfundet den dybe tallerken på det punkt. Det er tunge og simple riffs, men de virker og gør det, de skal. Aftenens setliste bød på nye og gamle sange, og særligt ”Shock”, ”Edgechrusher” og ”Replica” gjorde stor lykke. De nye numre fra deres seneste udspil fungerede dog også rigtig godt live, særligt ”Anodized”.

Hvor Burton virkede tændt, så virkede Dino ikke specielt tilstedeværende. Der var ikke meget smil eller kontakt til publikum fra hans side. Det blev i stedet afløst af tomme blikke og langsom headbangen. Rutinen var slået til for hans vedkommende, og det var ærgerligt. For han er om nogen en virkelig karismatisk person. Men guitar, det kan han fandeme spille.

Det var en god koncert, hvor der blev gjort plads til nye sange samt gamle klassikere, men hvor det hele desværre ikke gik op i en højere enhed. En lækker setliste, som jeg dog synes manglede ”Linchpin”. Den havde gjort godt og havde måske kunnet hjælpe med at tage koncerten op på et højere niveau. Men godkendt aften med et imponerende fremmøde, og hvor man faktisk formåede at glemme, at det var en kedelig mandag.

Setliste:

Demanufacture
Self Bias
What Will Become
Shock
Edgechruser
Damaged
Powershifter
Soulhacker
Regenerate
Anodized
H-K (Hunter Killer)
Archetype
Resurrection
Martyr
Replica

7/10

Se det fulde billedegalleri her: https://www.facebook.com/heartmatterartworks/?fref=ts

Tilføj kommentar