Defecto, Helhorse og Hearteater - Viften - 8. april 2017
Lasse Jacobsen · Se flere billeder i galleriet

Defecto, Helhorse og Hearteater

Viften, Rødovre

Hearteater

Lasse Jacobsen

Den overraskende præstation

Københavnske Hearteater var første navn på plakaten i den københavnske forstad Rødovre. Post-hardcore-kvintetten, der finder deres inspiration i grunge, nu-metal og metalcore, var aldeles tændte, da de indtog scenen. Mit forhåndskendskab til bandet var ikke voldsomt stort, men med solide numre med giftige snerter af fedt sydstater-groove og god energi tog bandet en vis legemsdel på undertegnede. Forud for koncerten havde jeg hørt lidt snak i krogene om drengenes kunnen, og skal da lige sige, at de levede op til hypen. En rigtig flot præstation! Det eneste, der ærgrede en smule, var, at de som supportnavn kun havde en lille halv times scenetid at gøre godt med. Men sådan er det.
Med et vaskeægte nærvær, en smittende energi og et stramt spillet sæt viste Hearteater, at de i dén grad er et band, der skal holdes øje med.   

8/10

Helhorse

Lasse Jacobsen

Den skuffende præstation

Aftenens andet navn, københavnske Helhorse, har de sidste år haft en imponerende opadgående formkurve med solide præstationer bl.a. på Copenhell samt opbygget et slagkraftigt katalog med et par skiver indeholdende heftige og skudsikre sange. Forventningerne var selvsagt høje, for et Helhorse i topform er der ikke mange andre danske bands, der kan måle sig med. 
Bandet startede også godt med "Fuck Art, Let's Kill". Både energi og lyd var aldeles fin, og i forhold til allerførst på aftenen var fremmødet begyndt at blive acceptabelt. Publikum kom gradvist nærmere scenen, og et par numre inde i sættet kunne man også begynde at se nogle arme blive rakt i luften rundt omkring i salen. Bedre sent end aldrig. 
Det hele lovede godt, men lige knap halvvejs inde i koncerten begyndte præstationen at falde i kadence. Om bandet havde fået en tår for meget over tørsten i de tilstødende backstage-lokaler, skal jeg ikke kunne sige noget om. Men især de to forsangere, Mikkel Wad Larsen og Aske Kristiansen, blev mere og mere rådvilde og fraværende at se på, samtidig med deres respektive stemmer gang på gang svigtede dem, når de højere toner skulle slås an. Aftenens absolutte lavpunkt blev nået, da de seks vilde herrer kastede sig over Corrosion of Conformity-klassikeren "Albatross". Der er bare nogle sange, man ikke skal lave cover-versioner af, med mindre de sidder lige i skabet, og "Albatross" er et af dem. Det var slattent, langt fra tight og på grænsen til blasfemi. 
På dette tidspunkt var publikum blevet temmelig passive, og da bandet bad om at få en omgang bajere mere op på scenen, var der heller ikke nogen reaktioner, der tydede på, at bandet ville få slukket tørsten. Folk gad ikke lege med. Det var ganske enkelt for tydeligt, at Helhorse havde en federe fest end de fremmødte. 
Trods den noget tamme omgang skal det lige siges, at afslutningen blev ganske hæderlig. Især med et fornemt leveret "No Fucks Given" blev noget af æren reddet, men helt godt blev det desværre aldrig.   

5/10

Defecto

Lasse Jacobsen

Den professionelle præstation

Nu var det blevet tid til aftenens sidste navn, og det var spændende, om altid veloplagte Defecto kunne få gang i festen igen. Det startede dog ikke så lovende for kvartetten, da bassen allerede i første nummer forsvandt fuldstændig. Stendød bas og et forundret band. Og hvad gør man så, når man er Defecto? Man griner lidt af situationen og spiller nummeret, som i øvrigt er fra en kommende plade, forfra. Sådan! Ikke så højtideligt, men derimod super nærværende og professionelt. 
Defecto fortsatte deres sæt på i alt ti numre, og som koncerten skred frem, og lyden i øvrigt gik fra god til helt formidabel, blev det mere og mere tydeligt, hvor topprofessionelle drengene er. Deres nærvær, energi og generelle showmanship hos især frontmand Nicklas Sonne er på internationalt niveau. Derudover er deres individuelle instrumentale skills også længder bedre end hos mange af deres danske kollegaer. Frontmand Sonne, men i særdeleshed også guitarist Frederik Møller, giver publikum guitar-orgasmer, når de først slår sig løs. Deres soli er af en anden verden og passer perfekt ind i det Defecto'ske lydbillede. Det kan dog irritere mine rock 'n' roll-øjne en anelse, at Frederik Møller skal have spaden op på låret, hver gang der spilles solo. Bevares, det giver stabilitet og øger præcisionen og gør i det store hele ingenting, meeen... med de skills måtte performance og udtryk godt følge med. Men pyt, publikum havde en fest, og den flade fornemmelse fra Helhorse var blevet skyllet ud i tønden med dejlig koldt øl. Endelig blev publikum for alvor tændte, men det tror fanden med den indsats fra hovednavnet. 
Defecto kom i mål på forrygende vis; med et flot velspillet show samt hamrende god lyd. Og man begynder så stille at tænke, om ikke lille Dannevang efterhånden er for småt til bandet med de formidable evner? Hos mig er der ingen tvivl. Defecto har erobret Danmark. Nu venter resten af verden. Men få lige den guitar ned fra låret.  

8/10

Kommentarer (1)

Rbar

Helhorse løb med sejren.

Jeg er ganske uenig i vurderingen. Defecto var om nogen helt uforberedte i deres præstation. Efter 15mins fumlen var energien væk for mit vedkommende. De var for længe om at stille op. De skulle ikke have prøvet at "redde situationen" at guitaren var ikke eksisterende, man skal gå videre... Så kan de komme tilbage til numeret til sidst i sættet når man ved at det tekniske er med. Jeg var svært skuffet over Defecto's koncert. Tilgengæld leverede Helhorse som de fleste gange en energi som ikke mange danske bands har. Ja, stemmerne er ikke altid klokke klare... Det er rock/Metal det her... I ikke en beyoncé koncert! Stemmer skal knække... Der skal fyres noget tråd af, citronen skal presses MAX.

Tilføj kommentar