Interview med Xenoblight

Credit: Shooting Metalhead Credit: Shooting Metalhead

Vi fik en snak med Xenoblight om deres flotte præstation til W:O:A Metal Battle

W:O:A Metal Battle i Danmark blev i år vundet af bandet Xenoblight. Med deres rå attitude og fremragende spilleevner fik de en flot 4. plads på Wacken. Vi fangede forsanger Marika Hyldmar efter hun kom hjem til en lille snak.


For det første: Tillykke med den flotte 4. plads! Hvordan var det at stå der i det øjeblik og høre sit navn blive nævnt?

Marika: Faktisk lige det første sekund gik der ikke ret meget igennem kroppen på mig, det var først efter et minut eller to, at det gik op for mig, hvor stort det hele lige var, og så har det egentlig været lidt svært at få armene ned lige siden.

Hvis vi spoler lidt tilbage, så indsendte I jo jeres materiale til W:O:A Metal Battle. Havde I nogen forhåbninger om at komme med, og hvordan havde I det, da i fandt ud af, at I var med i opløbet?

Marika: Lidt en pinlig situation for mig, da jeg havde nejhatten på i forhold til at skulle melde sig til konkurrencen, men jeg blev stemt ned af resten af bandet, og jeg må jeg så indrømme nu, at det er helt fint, at jeg ikke fik min vilje. Vi havde dog en rimelig selvsikker ide, om at vi nok skulle blive udtaget til konkurrencen. At vi så rent faktisk vandt det danske og så ovenikøbet scorede os en 4. plads nede på Wacken, er langt over, hvad nogen af os havde forestillet os.

Hvordan gør man sig klar til sådan en omgang gigs? (Det er nu I andre kommende bands skal følge med!)

Marika: Det kommer vel på sin vis an på, hvad man er for et band, for vores vedkommende har det mest af alt bare bestået af en hel masse øvere, og så har vi hele tiden haft den attitude på, at vi bare skulle ind på scenen og flække lortet uden at skænke selve konkurrencen ret mange tanker. Det sværeste har nok været at prøve at strikke den gode setliste sammen. I Danmark havde vi 30 minutter på scenen, nede på Wacken havde vi kun 20 minutter, så det har været en smule forvirrende og frustrerende at finde frem til, hvad der skulle og ikke skulle sorteres fra.

I kom hele vejen til finalen og vandt endda det hele. Hvilke tanker gik igennem jeres hoveder, da I fandt ud af, at I skulle til det helligste metalmekka og optræde? 

Marika: Det var næsten slet ikke til at bære, jeg havde lidt ondt i hånden en uges tid efter finalen efter at have tævet scenen i ren og skær ekstase. Jeg har som så mange andre været en flittig Wackengænger, så det var helt uvirkeligt at få at vide, at man skulle vende tilbage, bare på en af scenerne dernede.

At komme tilbage til lille Danmark igen må jo være helt surrealistisk. Bliver det for kedeligt at spille på de ”små” scener i Danmark, nu man har smagt den store tyske muld?

Marika: Det er virkelig surrealistisk, jeg er faktisk ikke helt sikker på, om det hele er gået op for mig endnu. Det føltes lidt, som var det en drøm, kunne dog sagtens vænne sig til så store scener, skal bestemt heller ikke udelukke lysten til at spille mere i udlandet. Men når det så er sagt, så er det altid fedt at spille live, og vi glæder os rigtig meget til vores kommende gigs rundt omkring i landet.

Xenoblight er jo en lille ”Frankenstein” fra Velociter. Hvad skete der på den front?

Marika: Vi var nået til et punkt, hvor der skulle ske noget nyt for at holde den kreative flamme og spilleglæde i live.

Nu har der været så meget i tiden om ”kvinder i metal”. Hvordan oplever du selv det at være kvinde i et metalband? Oplever du nogle fordomme eller måske positive indspark?

Marika: Det er sgu en sørgelig debat, forstår ikke, hvorfor det skulle give nogen effekt hverken positivt eller negativt baseret på bandmedlemmers køn, det er jo musik, det handler om.  Man er jo selvfølgelig blevet mødt med forskellige reaktioner baseret på ens køn, og det er forundrende.

Hvad byder fremtiden for Xenoblight nu?

Marika: Vi har en masse shows i vente, vi skriver fortsat nyt materiale, så det er bare at fortsætte det hårde arbejde og se, hvor det kan føre os hen.  

Tilføj kommentar