Wind Wraith - The Fortune Teller's Gaze

The Fortune Teller's Gaze

/ VME · Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Spilletid:49:00
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Så er der nyt Power Metal fra New York, som man bedst kan betegne som en blanding af Iron Maiden og Megadeth. Numrene er nemlig en cool blanding af Maiden's melodier og Megadeth's tunge riffs. Bandet består af tre guitarister, som vel nok er fedt live, men på plade kan man jo ikke sådan lige høre det. Det unge band blev dannet i 2000 og der gik et par år inden de havde et fast line-up. Inden de fik samlet tropperne fik de i 2001 indspillet deres debut, som først nu ser dagens lys, da den er blevet genindspillet med det nye line up, for at vise deres mere up-to-date lyd. Jeg kender så ikke den første version af pladen, men den her udgave er blevet et rigtigt flot traditionelt Metal album, ikke så mange dikkedarer - mange flotte riffs, og mange melodilinier "lånt" ved især Iron Maiden. Man kan dog stadig høre, at det er et amerikansk band, da der ikke er så mange "glade" riffs og sang strukturer som vi europærer efterhånden er kendt for at lave. Af sange der kan anbefales at prøvehøre, inden man støtter dette nye band, er især de to Power Metal granater "Dragon Rider" og "War In The Sun", samt de lidt mere glade og Iron Maiden agtige numre, "Shameless Desires" og "High Hopes".