Vallenfyre - A Fragile King

A Fragile King

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8,6/10 baseret på 5 stemmer.

Kan du huske dengang, hvor Paradise Lost spillede dødsmetal og dødsdoom?

Det er også lang tid siden, men åbenbart har Paradise Lost guitaristen Greg Mackintosh fået lyst til at spille noget mere dødsorientered musik igen, så han har, sammen med Paradise Lost og ex-At the Gates trommeslager Adrian Erlandsson og My Dying Brides Hamish Glencross (samt to mindre kendte herrer, der går under navnene Mully og Scoot), samlet bandet Vallenfyre.

Og Vallenfyres stil på debutalbummet "A Fragile King" er ikke blot dødsmetalorienteret - det er old school beskidt dødsmetal der i høj grad trækker på Stockholmerlyden, der var prominent i skandinavisk dødsmetal i starten af 90erne. Dette betyder, at der er masser af primitive og brutale riffs at komme efter samt en mærkbar indflydelse fra crust punk. Således er der masser af energi at komme efter på albummet.

Selv produktionen er old school, og Vallenfyre har formået at fange den tunge, fede klassiske dødsmetal-lyd hvor guitarerne masser af bund, men er mudrede i toppen - og det passer perfekt til bandets stil.

Men det hele er ikke lutter død og lagkage. Vallenfyre trækker også på doom metallen, og der er masser af tunge, dommedagsladede passager på skiven, og de passer overraskende godt sammen med de mere aggressive uptempo punk-inspirerede stykker. Der er enkelte steder, hvor skiven måske minder lidt om tidlig Paradise Lost, bortset fra at der ikke er nær så meget melodi her, som der altid har været i Paradise Losts musik.

Vallenfyres "A Fragile King" byder på både tung og brutal musik og burde appellere til fans af old school dødsmetal samt dødsdoom a la tidlig Paradise Lost.

Tracklist

  1. All Will Suffer
  2. Desecration
  3. Ravenous Whore
  4. Cathedrals of Dread
  5. As the World Collapses
  6. A Thousand Martyrs
  7. Seeds
  8. Humanity Wept
  9. My Black Siberia
  10. The Divine Have Fled
  11. The Grim Irony

Kommentarer (1)

Agent_Egern

Agent_Egern

Tidligere anmelder

Indlæg: 87

Jeg købte selv for nyligt

Jeg købte selv for nyligt dette album på baggrund af denne anmeldelse, og har haft svært ved at få armene ned af ren begejstring - det er virkelig en grim, tung og tung skat.

Agent_Egern gav Vallenfyre - A Fragile King 9/10.