Husk, at du skal dø

Blomster visner, efterår bliver til vinter, og tilbage er kun de dødelige rester af livet, der forgik. Dette er en naturlig del af livets cyklus, hvilket allerede de gamle grækere måtte erkende. Stoikerne, der dyrkede visdom, selvkontrol og mod, mente, at døden ikke var noget, man skulle frygte, men tage til sig og acceptere. Alt levendes forgængelighed har dermed længe været et centralt tema for os mennesker, og også det danske band Timechild sætter ord på dette emne på deres anden plade, Blossom & Plague, der udkommer den 1. september 2023.           

Livet er starten, døden er målet 

På bandets debutplade, And Yet It Moves fra 2021, der også er blevet anmeldt her på sitet, havde bandet en mere klassisk hardrocktilgang til musikken end på Blossom & Plague. Denne gang har kvartetten inddraget flere progrock-elementer, der efter min mening virkelig klæder lyden og bidrager positivt til kvaliteten af Timechilds musik. Det høres særligt på “The Dying Tide Part II”, hvor en tung guitarlinje kombineres med sfærisk kor og skaber en helt unik stemning. Yderligere får guitarist Anders Folden Brink mulighed for at vise sine helt fortræffelige evner som sanger. Også på pladens sidste sang, “Only Our Shadows Remain”, formår bandet at forene det følsomme og bløde med det hårde og tunge. Sangen starter som et virkelig smukt og velkomponeret langsommere track og udfolder sig til at være et dynamisk sammentræf af vidunderligt guitararbejde og fortryllende vokalharmonier.

På flere af sangene formår bandet at skabe en helt speciel lyd, der fremkalder et ubehag, som man næsten bliver knust af. Det hører man for eksempel i “Hands Of Time” og “The Sign”. På den ene side synes jeg, at det er fedt, at musik kan fremkalde så stærke følelser, men på den anden kan det blive lidt for meget og give kvalme i længden. Timechild leverer overordnet set en fremragende opfølger til deres debut, hvor det kun er pladens første nummer, “The Dying Tide Part I”, der er et knap et minut langt instrumentelt stykke, der efter min mening føles som overflødigt fyld.

Målet er intet, vejen er alt

Gennemgående var jeg virkelig imponeret over den gode produktion, hvor alle komponenter fik lov til at skinne, og hvor især guitaren vakte positiv opmærksomhed hos undertegnede. Timechild har fået stykket et album sammen, som de kan være glade for, og jeg ville også blive glad, hvis vi får lov til at høre et par af de nye sange til Jailbreak 2023, der løber af stablen i den kommende weekend!