Glimrende debut fra swingende Swindler
“No bullshit rock’n’roll”
Tilbage i december 2016 stod undertegnede på Amager Bios gulve og skulle anmelde en koncert med Life Of Agony. Supportbandet på aftenen var et relativt nyt dansk band ved navn Swindler, og det eneste, jeg kendte til dem, var, at forsangeren var Esben “Esse” Hansen fra Hatesphere. Det var en ganske fornuftig koncert, hvis man som mig er til riff-baseret rock med en snert af sludge, og jeg skrev straks Swindler bag øret, for det var bestemt et band, der skulle holdes øje med.
Efter et par EP’er er Swindler nu endelig ude med deres fuldlængdedebut. Den har fået titlen The Game is Rigged, og lad os bare slå fast med det samme, at der er tale om meget riff-stærk rock uden så mange dikkedarer.
Uhyre velspillet og vellydende
Vi starter lige med lidt mere læserinformation: Er man til overraskelser, progressiv variation og malende soniske landskaber fordelt ud på snørklede numre af minimum otte minutters varighed, så klik bare videre til noget helt andet. Swindler er et rockband i temmelig traditionel forstand, og deres musik er ret simpel.
Pladen starter ud med det hårdtslående “Name Your Price”, og så er tonen ellers slået an; et stærk intro-riff, der går over i verset, derefter en lille bro og så endelig et fængende omkvæd. Og skal vi lige have en guitarsolo efter andet omkvæd? Selvfølgelig skal vi det. Og koklokke? Ja tak. Som det er med denne type rock, er forudsigeligheden stor, og flosklerne mange, men hvis det virker, så virker det. Og det gør The Game is Rigged de fleste steder.
Esse og Steffen Smith leverer godt og gedigent guitararbejde, og så er det dejligt at høre en hard rock-plade, hvor bassen er klar, tydelig og sprød. Hos Swindler leveres den af Ask Fogh, som engang slog sine folder i Rock Hard Power Spray, og sammen med trommeslager Mike Park skaber han et bundsolidt fundament. Det kommer især til udtryk på de vredeste numre “Underwhelmed”, “False Sense of Security” samt den næsten D-A-D’ske “Golddigger”. Det er hamrende tight, rigtig godt produceret og ganske enkelt hard rock med hjertet på rette sted.
Desværre er det ikke alle ti numre på albummet, der er lige interessante, og det går ud over helhedsindtrykket. Dynamikken daler en del flere steder, men helt grelt bliver det på “Tax Havens”, hvor der synges uhyre banalt om verdens rigeste, der gemmer deres penge i skattely. Bevares, det er klassisk rock’n’roll-attitude at være samfundskritisk på den måde, men i dette tilfælde er resultatet på grænsen til det tåkrummende. Den slags fyld kunne vi godt være foruden.
Flere ørehængere, tak – og mindre fyld
Swindler er hamrende dygtige til at spille lige præcis den slags hard rock, som de helt tydeligt brænder så meget for. At alle fire medlemmers rockhjerter banker med stor indlevelse og passion kan næsten høres gennem højtalerne, når The Game is Rigged brager afsted – det er velskrevet, velproduceret og velspillet. Jeg savner dog de der to-tre numre, man får lyst til at høre om og om igen, og som tilmed får sin lytter til at se gennem fingre med de numre, der er med som fyld og/eller har lidt for banale tekster. En del af numrene er helt bestemt rigtig fornuftige, og bandet har uden tvivl et tårnhøjt bundniveau, men når forudsigelighed og floskler er uundgåelige i en genre som denne, må numrenes individuelle kvaliteter gerne være lidt flere og højere, end det er tilfældet.
