Sepultura - The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart

The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Spilletid:47.04
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sepultura er tilbage med et album, som både tager afsæt i bandets stærke historie, og som samtidig peger fremad. Gamle fans kan begynde forfra her. Nye fans kan starter her…

Dancing on Your Grave

Sepultura er et af de band som stort set altid har været en faktor i metal verden. Dannet tilbage i 1984, som et hårdslående og nyskabende thrashband. I halvfemserne mere eksperimenterende, og i nullerne mere i retning af alternative/ hardcore og, ja, desværre også som et nu-metal band. Her var vi mange som hoppede af…

Men meget passende er de nu tilbage ved deres "rødder", og har leveret et veleksekveret thrash album. Et album som er fyldt med de dyder som tilbage i firserne gjorde, at de blev nævnt i samme åndedrag som Slayer, Kreator og Death.

Der har været et par udskiftninger undervejs. Mest skandaleombrust er naturligvis udvandringen af Max Cavalera i 1996, og op til dette album er bandets sædvanlige trommeslager udskiftet med Eloy Casagrande. Men der mangler ikke noget. Lyden er nøjagtig så brutal, som man kunne håbe på.

Dagligt kaos

Albummets snørklede titel kræver en snørklet og lang forklaring. Uden dog at man bliver meget klogere af den grund: The Mediator Between the Head and Hands Must be the Heart stammer fra den klassiske sci-fi film fra 1927: "Metropolis". Guitarist Andreas Kisser fortæller om temaet for albummet:

"In the movie, a crazy millionaire wants to transform a robot into a real person. That’s kind of the opposite of what we live today. More than ever we are robotized, through the worldwide web, Google glasses, chips under our skins and the globalized slavery our society suffers nowadays. …. Being a novel written in the early 1920′s, it’s almost prophetical. It helped us to put the ideas together for the lyrics to express what we see today. I live in São Paulo, Brasil, one of the big metropolis in the world with more than 20,000,000 people living and working in it. I know how it is to live in daily chaos, our music reflects a lot of that feeling."

Albummet rummer den daglig portion kaos, som netop kendetegnede de klassiske album fra firserne. Afvekslende og beskidt thrash - og endnu engang er fundament et fremmedartet og særegent trommespil, en lyd som kun Sepultura kan være ophavsmænd bag.

Klassiske Sepultura-temaer: Afmagt og frustration

Teksterne afspejler endnu engang afmagt og frustration. Bagsiden af Copacabana, Neymar og samba. Langt væk fra det billede vi kender af et muntert, lykkeligt folkefærd og evig sommer og sol.

Mest hjerteskærende er "Grief". Et nummer som omhandlende katastrofen i januar 2013, hvor mere end 200 unge indebrændte i en natklub - ingen havde taget hånd om selv de mest simple og indlysende sikkerhedshensyn. Landet var tvunget i sorg i uger efter katastrofen, og landets manglende organisation blev efterfølgende tydelig for enhver.

"The Vatican" er et voldsomt angreb på den katolske kirke, og de ugerninger som den katolske kirke beskyldes for. Et tema som er en smule fortærsket. Men Sepultura og kirken bliver nok aldrig hjerteveninder, og heller ikke på dette album.

"Obsessed" er et frontalangreb på vores forbrugermentalitet, og mangelende bekymring over hvorfra varer er produceret – så længe de blot er billige. Ja, vi ved det jo godt… og man skammer sig en smule, når man bliver tæsket på plads. Sepultura har meget på hjertet, og det giver associationer til Arise og Beneath the Remains, og det klæder bandet.

Vil ramme dig som en tsunami

The Mediator Between the Head and Hands Must be the Heart vil ramme alle, som holder af thrash, som en tsunami. Overraskende, pludseligt, hårdt og brutalt. Der er ingen grund til længere at begræde, og beklage sig over Max Cavaleras afgang tilbage i 1996. Sepultura er tydeligvis kommet videre - og det er på tide at vi fans også kigger fremad.

Bonusinfo

  • Allestedsnærværende Dave Lombardo spiller trommer på "Obsessed"
  • Bandnavnet Sepultura stammer fra en portugisisk oversættelse af Motörheads: "Dancing on Your Grave"/ "Dançando Na Sua Sepultura".
  • Bonus tracks på delux version:
    • Stagnate State of Affairs
    • Zombie Ritual (Death cover)

Koncert i Danmark

Sepultura spiller koncert den 14. februar i Esbjerg på Tobakken sammen med et imponerende række opvarmningsbands: Legion of the Damned, Flotsam And Jetsam & Mortillery. Aldrig før har det givet så meget mening at tage til Vestjylland.

SEPULTURA - The Age of The Atheist:

Tracklist

  1. Trauma of War

  2. The Vatican

  3. Impending Doom

  4. Manipulation of Tragedy

  5. Tsunami

  6. The Bliss of Ignorants

  7. Grief

  8. The Age of the Atheist

  9. Obsessed

  10. Da Lama ao Caos (Chico Science & Nação Zumbi cover)