PitchBlack - Designed To Dislike

Designed To Dislike

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Thrash metal
Spilletid:41:37
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

PitchBlack har huseret på de danske spillesteder siden 2003, og har også allerede vundet en live konkurrence i København, hvilket vel er ret flot gået, taget deres relative korte eksistens i betragtning. Dette til trods, er det først med denne debut, "Designed To Dislike" at jeg stifter bekendtskab med PitchBlack, og troede i første omgang der var tale om et udenlandsk band da jeg modtog deres skive. Energien er i højsædet her, og den faktor skal man aldrig kimse af. Lyden på "Designed To Dislike" er dejlig rå og direkte, men alligevel så professionel fremført at detaljerne kommer fint igennem. Steen Mogensen har sammen med Thomas Pedersen sørget for at den musikalske knytnæve bliver solidt plantet i højtalerne. Stilmæssigt er vi ude i noget melodisk death/thrash med klare præferencer til den svenske scene, men heldigvis blottet for de blødsødne omkvæd der tager kvælertag på genren disse år. Alligevel sidder jeg tilbage med følelsen af at jeg mangler noget memorabelt materiale, som brænder igennem. For efter en håndfuld gennemlytninger, er det kun bandets energi som bider sig fast, og det er ikke helt godt nok. Jeg savner noget mere nytænkning, og nogle riffs som bider på. Det sker desværre ikke rigtig, hvorfor "Designed To Dislike" primært køres hjem på bandets åbenlyse energi.