Opeth spiller koncert i Amager Bio, København S .
Opeth - Sorceress

Sorceress

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Et af dette års mest ventede albums er hele ventetiden værd

Progressiv død, hvor døden for alvor har fået lov til at hvile i fred

Et af dette års mest ventede albums er endelig en realitet! Denne gang er det mægtige Nuclear Blast, som står bag roret på Opeths nye studiealbum. Det er nummer tolv i rækken, pakket med tolv tunge og harmoniske numre. Det er et album, som får dit hoved til at flyde over med indtryk og billeder, da det er mentalt udfordrende med dets eventyrlige og stemningsskabende lydbillede. Lad det være sagt med det samme; Sorceress er et af deres tungeste albums i lang tid, dog uden growlen. Det gør såmænd ikke noget i denne sammenhæng, da albummet har oceaner af substans og tunge vibrationer alligevel.

Men dette album kommer uden tvivl alligevel til at udfordre dine følelser og præferencer. Ved første gennemlytning sad jeg med fornemmelsen af, at det var et meget specielt album, men jeg kunne fandeme godt lide det! Opeth er begyndt at lave det musik, de selv vil, og lysten og arbejdsgangen har ændret sig i forhold til nogle af deres tidligere albums. Mikael Åkerfeldt (guitar, vokal) har udtalt i et interview, at han er begyndt at skrive teksterne, inden instrumentsporene er lavet, og det har givet ham en helt anden ro i studiet. Dette album har uden tvivl krævet ro, og det kræver også noget af dig. Men hvis du skruer ned for forventningerne i forhold til Ghost Reveries, så står du til en progressiv oplevelse af de helt store.

Mørke og melankoli

Stemningen på dette album bliver sat fra start med et roligt og idyllisk guitarstykke med en forførende kvindelig stemme ind over. Det giver dig den perfekte indgangsvinkel til, hvad du kan forvente dig af dette album. Du er i hvert fald forberedt, inden det går over i første nummer, ”Sorceress”, som har været tilgængelig i et stykke tid. Det er et typisk Opeth-nummer med en tung guitar og heftig baslinje, efterfulgt af Mikaels mesterlige vokal. Resten af albummet er et glimrende eksempel på, at bandet aldrig gentager sig selv, selvom det hele oser af Opeth.

Et nummer, der virkelig skiller sig ud som værende helt igennem fantastisk, er nummeret ”The Wild Flowers”. Det er det første nummer, som blev skrevet til dette album og rummer alt, hvad Opeth står for.  Det er dynamisk, tungt og med fantastisk lyrik. Det er prog i sin allerbedste form, og med en mere moderne tilgang til vokalen end på de forrige albums. Der er også plads til en prangende guitarsolo, inden nummeret slutter med et tempofyldt brag.

Der er også plads til nostalgi med nummeret ”Will O The Wisp”, som er et klassisk akustisk nummer, der giver én vibes fra Blackwater Park. Der bliver dog hurtigt sat distortion på guitaren igen på de øvrige numre, men der bliver hele tiden pyntet med klassiske elementer som for eksempel klaver, der bliver flittigt brugt i forskellige formater; nummeret ”Era” har et utrolig fængende tangentstykke i starten og slutningen. Det giver mig hele tiden associationer til de gamle Hannibal Lecter-film af en eller anden mærkelig grund, men det gør bestemt ikke oplevelsen dårligere. Det fortæller også lidt om de mørke undertoner, som lydbilledet skaber. Efter den stille intro bryder det dog ud i lys lue i højt tempo på alle parametre.

Gennemført album, der spiller på næsten alle tangenter

Sorceress rummer så meget substans og diversitet, at det nok kan være svært at sluge for nogen. Det har så uendeligt meget at byde på – lige fra tunge riffs til stille og melankolske passager. Fra den tunge ”Crysalis” til det mesterlige, næsten instrumentale ”The Seventh Sojourn”, som puster til ilden og tager dig igennem alle hjørner af Opeths musikalske register. Som sagt i indledningen, er growlen også udeblevet på Sorceress, og den kommer nok heller ikke tilbage med den retning, bandet har taget på de seneste par albums. Det er et af deres bedste albums i lang tid, men det er ikke dét bedste. Dog synes jeg, uden tvivl, at de kan leve op til forventningerne, da kursen blev ændret fra deres melodiske dødsmetal til helt igennem progressiv metal. Den smukke ondskab har fået et helt nyt udtryk og er knivskarp på dette album, og Opeths ambitioner i tidernes morgen om at være det ondeste band i verden må siges at være uopnåeligt med dette valg af musikalsk retning. Ikke desto mindre får magiske Sorceress otte store kranier!

Tracklist

  1. Persephone
  2. Sorceress
  3. The Wilde Flowers
  4. Will O The Wisp
  5. Chrysalis
  6. Sorceress 2
  7. The Seventh Sojourn
  8. Strange Brew
  9. A Fleeting Glance
  10. Era
  11. Persephone (Slight Return)