Nevermore - Enemies Of Reality

Enemies Of Reality

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Thrash metal
Spilletid:40:49
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hold kæft hvor har jeg bare set frem til denne skive længe, da det er tæt ved 3 år siden vi sidst blev forkælet med et album, fra disse gæve power thrash ’giganter’. Sådan lige hurtigt slynget ud i luften, vil jeg gerne stå ved min påstand om at Nevermore, sammen med In Flames er noget nær det bedste der er hændt metalscenen de sidste 10 år, og for begge bands vedkommende er det imponerende at de stadig er i stand til, om ikke at sætte nye standarder, så i hvertfald at vise hvor skabet skal stå.

Jeg opfatter det som en mindre provokation at Nevermore stadig er så relativt små, og hvis gennembrudet ikke kom med "Dreaming Neon Black" og den forrige, "Dead Heart In A Dead World", ja, så kommer det sgu nok desværre heller ikke med "Enemies Of Reality". Dette er ikke for at det skal lyde som om at den nye er lidt halvslatten i forhold til "Dreaming…" og "Dead Heart…", men mere det faktum at netop disse nok står som deres hovedværker. Det er i hvertfald den holdning jeg synes er den mest gængse blandt bandets fans. Selv har jeg ikke nogen favorit, da jeg holder af dem alle, men for det nye albums vedkommende, skulle jeg lige vænne mig til den mere snavsede produktion. Men efter en række gennemlytninger, faldt tingene på plads, og netop det rå lydbillede endte som en force. Det er tidligere Queensrÿche guitarist, Kelly Gray, der er ansvarlig for den nye upolerede lyd.

Sanger Warrel Dane er stadig en af metalgenrens bedste, og hans følelsesladet og på samme tid skizofrene vokal, er på mange måder stadig bandets varemærke. Men Jeff Loomis er bestemt også en herre der kan sit kram på den seksstrengede, og sammen med Dane, udgøres makkerparet der står for al sangskrivning i Nevermore.

Egentlig er der ikke så meget mere at berette om, for som helhed er dette ikke et album der bør gøre den store forskel på bandets fans. Kan man lide Nevermore, skal man selvfølgelig ud og anskaffe sig et eksemplar af "Enemies Of Reality", og lad mig i den forbindelse gøre opmærksom på at skiven findes i en limited edition, hvor der medfølger en bonus DVD indeholdende 3 videoklip og 2 livenumre.

NB: Bandet tager på tour med Arch Enemy i september og kommer i den forbindelse til KB i Malmö. Billetter fås bl.a gennem www.juliusbiljettservice.se, og de sender gerne billetterne til Danmark.

Kommentarer (2)

tgp88

"Men Jeff Loomis er bestemt

"Men Jeff Loomis er bestemt også en herre der kan sit kram på den seksstrengede(...)"

Syvstrengede faktisk.

surlykke

Indlæg: 21

Fremrangende album og lyden

Fremrangende album og lyden er så fed beskidt! Desværre er Warrell ikke oppe på samme niveau som på Dead Heart, men skidt, når de leverer varen og mere til..