Manticora spiller koncert i Kometen, Hvidovre .
Manticora - Roots Of Eternity

Roots Of Eternity

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Prog metal
Spilletid:65:33
Antal numre:12

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

90'erne var et meget slemt årti for dansk melodisk heavy metal, eller lad os bare kalde det power metal. Efter danske Jackal blev opløst, var min favorit stil så godt som forsvundet fra landet, så det var med stor overraskelse jeg i starten af det nye årtusinde på en drukfest hørte fantastisk power metal fra et, for mig helt ukendt, nyt dansk band. Det var Manticora's første fuld længde "Roots Of Eternity" (de havde allerede udgivet en selvfinancieret mini cd) fra 1999. CD'en udkom dengang på det lille græske Black Lotus selskab. Desværre formåede de ikke rigtig at få Manticora's cd i butikkerne, så den var næsten umulig at opdrive, så jeg var nok ikke den eneste der i lang tid måtte nøjes med grim pirat kopi. Derfor er det jo nu en absolut kærkommen ting, at deres nye meget større selskab Massacre endelig har udgivet cd'en igen.

"Roots Of Eternity" er for mig absolut noget af det bedste musik der er kommet ud af landet. Nok ikke helt på højde med Mercyful Fate men helt klart på højde med noget af det bedste Pretty Maids har udgivet, selv om man ikke kan sammenligne Manticora med disse bands. Man kan bedst betegne "Roots Of Eternity" som en blanding af gammelt Blind Guardian ("Tales From The Twillight World" tiden) og amerikansk power metal a'la Jag Panzer. "Roots..." er en absolut guldplade og et must for alle af genren, og ikke at forglemme fans der er til thrash fra 80'erne. Så du burde give denne cd en chance, for her er der sgu smæk på for alle pengene. Det der gør Manticora lidt anderledes og måske bedre end mange andre bands, er helt klart Lars F. Larsen's stemme, da den simpelthen bare er så unik, og besidder enormt meget genkendelses værdi. For mig er og bliver "Roots Of Eternity" den bedste plade bandet har lavet, selv om de bestemt ikke har lavet nogen dårlig plade. "Roots..." ikke har den mest moderne og bedste lyd, men det er underordnet da jeg jo kommer fra den gamle skole, og så er en god melodisk sang for mig altid nummer ét, og "Roots..." pladen har ikke andet end flotte melodier bygget ind i hver eneste sang. Med "Private Hell" skrev de dengang en all-time klassiker som er gået over i den danske metal historie.

Efterhånden er der da kommet flere danske power metal bands, men skulle der komme en ny bølge, så var det Manticora der startede den. Så brødre og søstre: ud i butikkerne og køb dette vidunder til mid price!

Kommentarer (3)

Ole Bach

Indlæg: 236

Kort og godt en klasse band

Kort og godt en klasse band.Skal atter på The Rock for at se dem.

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Kongeskive... men Hyperion er

Kongeskive... men Hyperion er stadig deres bedste... og det bedste power metal album nogensinde!

Beikes

Indlæg: 80

De har aldrig lavet noget

De har aldrig lavet noget dårligt, men jeg synes ny Hyperion var en tand bedre end denne her. Deres nye derimod er vel nok det største der nogensinde er kommet ud af dette lille land!

Tilføj kommentar