DETEKTOREN
Inter Arma - Sky Burial

Sky Burial

· Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Sludge metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Geniale genre-pionerer eller stilforvirrede metal-flippere...?

Doom, sludge, speed, hard rock eller… hardcore død? Eller hvad med lidt blues? Amerikanske Inter Arma blander mange genrer ned i doom-posen og ryster den godt og grundigt på Sky Burial - et dystert og dragende album på sin helt egen særlige måde.

Der er bare nogle album, der må betragtes som ét stort værk i sig selv, og hvor man ikke bare hører ét enkelt nummer. Man skal høre pladen fra start til slut for virkelig at kunne opleve den. Og sådan en plade er Sky Burial. Det dragende doom-univers er rigtig flot, og får lov at udfolde sig til fulde på pladens lange numre. De afbrydes af og til med små korte instrumentale stykker, en slags interludes, og det fungerer rigtig fint og bidrager godt til helhedsoplevelsen. Men pladens store styrke er på mange måder også den store svaghed; rigtig mange genreskift! Ikke fra det ene nummer til det næste, men undervejs i det enkelte nummer. Hvad der starter som akustisk ballade bliver hurtigt til speed-metal, som så igen bliver blueset hard rock – i ét og samme nummer! Og det er bare et enkelt eksempel. En ganske interessant måde at spille doom på, men ikke ubetinget god. Det er primært doom tilsat sludge, som vi hører, Og det er fantastisk flot og dragende. Men av hvor er der mange skift. Og egentlig også for mange. Desværre! Man når lige akkurat, at blive lullet ind i et næsten magisk doom-univers, før man flås, ufrivilligt, ind i hardcore død med growl og støj, der bliver så overdrevet, at nuancerne i musikken forsvinder. Nogle vil elske det, men ikke mig... Jeg sidder tilbage og tænker; hvorfor? Nu var det lige så godt, så hvorfor ødelægge det? Er det bare for at prøve noget nyt og tænke ud af boksen? Er det fordi Inter Arma ikke vil stemples udelukkende som doom-band? Jeg aner det ikke. Men det er for meget af det gode, og et lidt for ihærdigt forsøg på, at skille sig ud...

Man kan selvfølgelig vælge at anskue det fra en positiv vinkel og sige, at det er fedt med overraskelser hele tiden, så det ikke bliver ensformigt, men man kan sandelig også vende det om, og mene det kammer over og bliver for meget. Det er i allerhøjeste grad et spørgsmål om smag og behag. Jeg stiller mig et sted i midten og erklærer, at visse steder er det fantastisk, mens jeg fem minutter senere har lyst til at slukke.

Har man hang til at ryge en lille pibe tjald og drømme sig ind i noget dragende doom, så kunne jeg forestille mig, at Sky Burial er oplagt at smide på. Men i ganske upåvirket tirsdagstilstand, virker det, på mig, mest af alt forvirrende og rodet. Så jeg kan passende spørge igen, som i overskriften: Geniale genre-pionerer eller stilforvirrede metal-flippere...? Døm selv.

’sblood - ikke pladens bedste nummer, men eneste video fra pladeselskabet

Tracklist

  1. The Survival Fires
  2. The Long Road Home (Iron Gate)
  3. The Long Road Home
  4. Destroyer
  5. 'sblood
  6. Westward
  7. Love Absolute
  8. Sky Burial

Tilføj kommentar