Lord Mantis - Perverter

Perverter

· Udkom

Type:Album
Genre:Sludge metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Lord Mantis er et amerikansk band fra Chicago - bandets lyd på udgivelsen Pervertor er yderst speciel, men på en fed og original måde, der blander den fede stenede sludge metal lyd sammen med ond black metal inspiration og til sidst en smule ældre stil ala Pantera blandet ind i riffs'ne.

Bandets udgivelse Pervertor byder på 7 sange, som allesammen blandes rigtig fedt op sammen, og hver af sangene har forskellig lyd ud fra bandets varierede inspirationer.Albummet lægges ud med sangen "Pervertor of the will" på en hård og dynamisk stil med hård sydstats-smadder. Udover deres lækre sludge-elementer er noget af det mest specielle ved Lord Mantis deres vokal. I forhold til meget andet sludge metal er Lord Mantis's vokal nemlig mere identisk med det, man ofte hører i black metal genren, hvilket for mig kun gør deres lyd endnu mere fed og gør Lord Mantis friskt og ganske unikt indenfor den amerikanske sludge metal-scene.

Sangene er er både tunge og hurtige, og kompositionen er ganske god til at holde sangene sammen. Sangene har masser af fyld på og varierer helt op til længden på 9:30 minutter, så de 7 sange fylder rigeligt ud. Generelt set er Pervertor et yderst lækkert album, som jeg selv vil mene kan appelere til flere målgrupper indenfor metal, da bandet henter lyd fra flere genremæssige fordelinger.

Til sidst vil jeg anbefale folk at give albummet en chance, og min anbefaling går hermed til den andensidste sang ved navn At the Mouth grundet sangens fangende groove og at vokalen især kommer til udtryk i denne sang

Tracklist

  1. Perverter Of The Will 6:04
  2. Septichrist 5:48
  3. Vile Divinity 6:23
  4. Levia 4:47
  5. Ritual Killer 9:15
  6. At The Mouth 6:10
  7. The Whip and The Body 8:04

Kommentarer (1)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Nummeret Levia kan KLART

Nummeret Levia kan KLART anbefales... det er godt nok fedt!