Fleshgod Apocalypse - Labyrinth

Labyrinth

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:54.20
Antal numre:11

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Den særest og mest velfungerende blanding jeg længe har set

Forestil dig at blande mælk og salt, og få det til at smage godt. Det kan italienske dødsmetallere Fleshgod Aopcalypse, og til perfektion. De blev dannet i 2007, og har siden da udgivet to albums og en EP. Det tredje album, Labyrinth, er deres bedste til dato.

Vi starter med nummeret "Kingborn", som har en rimelig lang intro, hvor man hører en person trække vejret, og åbne en port, som lukker bag ham. Han fortsætter, og langsomt starter koret og klaveret, mens personen trækker vejret hurtigere og hurtigere. Så kommer guitaren på, og til sidst starter nummeret, med en eksplosiv effekt. Så er stilen også lagt. Orkestret er godt integreret, samtidig med at trommerne giver en hel del intensitet til musikken. Der er også en rimelig lang guitarsolo, som er den mest veludførte på albummet. Trommerne laver nogle mere glidende, næsten power metal-agtige fills, og det virker perfekt sammen med orkestret og guitaren. Vi glider let og elegant over i næste nummer, som hedder "Minotaur (The Wrath Of Poseidon)". Nummeret er mere roligt end "Kingborn", og orkestret kan høres bedre. Nummeret virker lidt mere progressivt og tungt, men det betyder ikke at kvaliteten er lavere. Det fungere lige så godt som første nummer, og den rene vokal fungerer endda bedre. Nummeret bliver stille, guitar og trommer stopper. Til sidst kommer der en lydeffekt, som fører os over i næste nummer. Nu er vi ovre i den hurtige afdeling igen. Sangen starter med keyboard (hvilket desværre skærer lidt for meget igennem). Efter introen begynder verset, som er ret simpelt, med violin og et simpelt riff fra guitaren. Derefter kommer det, som "Elegy" vinder på: Nemlig omkvædet. Det er en rigtig god blanding af den rene vokal, growls og klaveret. Her støder vi også på den anden guitarsolo på albummet. Den er mere rolig end den første på "Kingborn", men lige så veludført. Sangen slutter meget brat, og vi er hurtigt videre. Resten af albummet er lige så godt skruet sammen. Deres symfoniske dødsmetal brillerer, og man er næsten overvældet. Der er lidt langsommere numre som "Towards The Sun", og noget af der rigtig hurtige som "Pathfinder", og alt derimellem. Blandingen af orkester og dødsmetal fejler ikke én gang, og virker bedre end nogensinde før. Der kommer et lille instrumentalnummer i form af "Prologue", som har en passende længde, så den hverken er kedelig eller overflødig. Albummet slutter, ligesom på Agony, af med et instrumentalnummer, hvor klaveret primært spiller. Der er også lidt symfonisk indover, hvilket virker rigtig godt, og får Labyrinth til at tage det sidste skridt mod at være Agony suverænt overlegen.

For dem der kender Fleshgod Apocalypse er der ikke så vanvittig meget nyt at hente, udover at det er det bedste materiale de har lavet til dato. Orkestret er meget bedre integreret, soloerne er simpelthen fantastiske og forsangeren har forbedret sig meget siden Agony, samtidig med at hele albummet også er meget mere lyttervenligt. Labyrinth kan anbefales til alle nysgerrige metalheads, og er en obligatorisk investering hos alle dødsmetal fans.

Elegy er albummets single og et af de bedste numre.

Tilføj kommentar