Modgang gør efter sigende stærk
Remixes er der reelt set ikke noget hverken nyt eller banebrydende over. Gå ind på en hvilken som helst natklub og det, du hører, er sandsynligvis et remix – muligvis bare et med 780% mere bas, men ikke desto mindre et remix. Men det omhandler selvfølgelig populærmusikken. Kigger man mod metal- og core-genrerne, er det en smule mere opsigtsvækkende. Nok mest fordi det vækker dårlige minder om Fear Factory’s Remanufacture og Morbid Angels Illud Divinum Insanus – The Remixes – hvoraf sidstnævnte muligvis er bedre end originalen. Disse dårlige minder har dog ikke forhindret de danske hardcoreknægte i Eyes i at remixe en lille håndfuld numre fra Underperformer og udgive dem under titlen Reperformer.
Bare ikke helt stærk nok
Som det var tilfældet med både Fear Factory og Morbid Angel, så er valget hos Eyes også faldet på de klassiske electronica remix. Over ep’ens fire numre bliver lytteren præsenteret for kold industrial, glitchet drum’n’bass, trap beats og pumpende synthwave.
Det er John Cxnnors industrielle ”Off Future” og kuld’s synthwave version af ”Underperformer”, der fungerer bedst. ”Off Future” er en perfekt åbner til at minde lytteren om Eyes’ sindssyge og maniske udtryk. De tunge iskolde beats er som at få kylet en dybfrossen mursten direkte i synet af en psykopat, der allerede har den ene arm ude af spændetrøjen. Det er råt og overraskende simpelt, men samtidig frygtindgydende som bare pokker. Er man bekendt med Eyes, vil man dog også vide, at bandet har en vis dansabel kvalitet. Den har kunstneren kuld bestemt ikke overset. Pulserende – næsten sveddryppende – synthwave-rytmer pumper ud af højtaleren med Victor Kaas’ afmagtsskrig og råb rungende i baggrunden. Du hører nok ikke nummeret i klubben, men sjældent har et nummer ramt lyden af den lukkede afdeling badet i neonlys med knæklysfagtende landsbytosser så godt, samtidig med at det rammer alle de rigtige tangenter. Var alle remixes i det metalliske spektrum på dette niveau, ville ingen tænke to gange, når et remix blev annonceret.
Dog holder Eyes desværre ikke helt samme niveau på Jojo Benimon’s udgave af ”Distance” eller Puke Wolf’s ”Surf”. Førstnævnte virker lidt som et glutenfri rundstykke. Beatet og vokalstykkerne, der udgør formen, er på plads, men de glitchede lydbidder, der skal give fyld, substans og næring, er yderst mangelfulde og gør, at nummeret mangler en del ”næring”. Men det er vist også meget normalt, at hardcore-miljøet tilbyder glutenfri alternativer. Jeg har tidligere udtrykt min harme over trap beats, men trap beatet og det samplede guitarstykke på ”Surf” er egentlig ganske interessant og lyder til at bygge op til noget yderst eksplosivt. Det er desværre bare ikke tilfældet, og halvvejs lyder det til, at nummeret bliver opgivet og efterladt i vandkanten i håbet om, at tidevandet kommer og skyller denne tvivlsomme affære langt, langt væk.
Det var heller ikke denne gang, det lykkedes
Reelt set er Reperformer bygget med nøjagtig de samme elementer som hovedværket Underperformer, og et stykke hen ad vejen lykkedes det da også at konvertere Eyes’ dansable og maniske hardcore til electronica. Men desværre er det ikke alle ideerne, der er fulgt helt til dørs og ud af de fire numre, er det kun det første og det sidste, der er værd at bruge tid på.
