Destruction - D.E.V.O.L.U.T.I.O.N.

D.E.V.O.L.U.T.I.O.N.

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Speed metal
Spilletid:47:59
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

D.evolution E.levator To Hell V.icious Circle – The Seven Deadly Sins O.ffenders Of The Throne L.ast Desperate Scream U.rge (The Greed of Gain) T.he Violation Of Morality I.nner Indulgence O.dyssey Of Frustration N.o One Shall Survive

De tyske thrashveteraner, Destruction har ikke lavet en konceptalbum, selvom det ser sådan ud når man kigger på sangtitlerne. Forbogstaverne i sangene staver til titlen på pladen. Meget smart. Sammen med Kreator og Sodom har Destruction holdt den tyske thrashfane højt i mange år og de kan nu fejre 25 års jubilæum med D.E.V.O.L.U.T.I.O.N., men det er ikke til at høre på bandet at de efterhånden er nogle ældre herrer. Albummet starter med en stille guitarindledning, leveret af Vinnie Moore (U.F.O.), der leder tankerne hen på Crystal Ann fra Annihilators album "Alice In Hell". Freden varer 20 sekunder hvorefter Schmier skriger pladen ordentlig igang med numrene "Devolution" og "Elevator To Hell". Destruction ser sig ikke tilbage, men fortsætter i et halsbrækkende tempo med flænsende riffs og buldrende blast-beats. Dette er teutonisk thrash når det er bedst. "Offenders Of The Throne" er et lidt mere stille nummer (uden at være en ballade) mens tempoet er tilbage i top på resten af albummet.

På Destructions forrige album, "Inventor Of Evil", havde man en del gæstemusikere med. Det har man også på dette album. Vinnie Moore (U.F.O.) er allerede nævnt og på "Urge (The Greed of Gain)" har man fået Jeff Waters (Annihilator) og Gary Holt (Exodus) til at spille hver deres guitar solo. En veritabel Thrash-elite er samlet i dette nummer, som efter min mening er albummets bedste. I det hele taget er det et forygende thrash album som Destruction har begået. Skål og tillykke med de første 25 år, drenge. Lad os få 25 til.

Kommentarer (1)

Jimbolic

Tidligere anmelder

Indlæg: 67

Skal lige have lyttet til den

Skal lige have lyttet til den her, glemte sgu helt at de havde noget nyt på vej, de goe gamle tyskere.