DETEKTOREN
Despised Icon - Day of Mourning

Day of Mourning

· Udkom

Type:Album
Genrer:Deathcore, Death metal
Spilletid:35.08
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Deathcore himmelstormerne i Despiced Icon er nu klar med opfølgeren til den succesfulde ’The Ills of Modern Man’. Nyste opus fra den canadiske sekstet hedder ’Day of Mourning’ og fungerer som en ren knytnæve lige i mellemgulvet, når den er bedst. På positivsiden skal det først og fremmest nævnes, at bandet har et højt teknisk niveau. Dette drager de fordel af ved at smide en masse breaks og hæsblæsende guitar figurer ind i deres numre og derigennem sørge for, at der er masser af guf at lytte på. Kompositionerne understøttes desuden af en fremragende produktion, hvor guitar, trommer og bas fremstår knivskarpt, hvilket er alfa og omega i denne type musik.

Alt er dog ikke kun fryd og gammen på ’Day of Mourning’ og den førnævnte knytnæve sidder ikke lige sikkert hele vejen. Eksempelvis bliver vokalernes vekslen mellem skrig og growl lidt for ensformig gennem pladens 35 minutter og her kunne større opfindsomhed godt ønskes. Det er heller ikke alle sange på pladen der fungerer lige godt og et par gange sidder man med fornemmelsen af, at bandet holder sig lidt for meget til deres sædvanlige opskrift, i stedet for at turde gå andre veje. Vi er dog nede i småtingsafdelingen her, og deathcore fans og mange, mange andre kan roligt investere i denne, overordnet set, rigtig gode plade. Således skal ’Day of Mourning’ nok cementere og måske endda styrke Despiced Icons position inden for heavy metal genren og det skal være dem vel ondt.

Tilføj kommentar