Despised Icon - The Healing Process

The Healing Process

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Deathcore, Death metal
Spilletid:32:04
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Jeg har stor respekt for disse canadiske gutter, der gør alt for at rode den typiske amerikanske metalcore sammen med ægte canadisk brutalitet, som man kender det fra bl.a Cryptosy og Kataklysm! problemet er bare at det hele kommer til at rode lidt for meget, hvilket gør "The Healing Process" til et ret sresset album at lytte til. Der skiftes konstant fra tung metalcore og hardcore til brutal grindcore og deathmetal, hvilket faktisk kræver nogle gennemlytninger for at finde hoved og hale i. De to vocaler, der henholdsvis byder på typisk rå metalcore/hardcore råb og dybe deathmetal growl, der dog af og til bliver til nogle tvivlsomme grynt der absolut ikke falder i min smag, supplerer hinanden ganske godt! Jeg tager virkelig hatten af for at Despised Icon selv kan finde rundt i deres kaotiske univers. For mig som lytter, er det sgu lidt svært. Produktionen er rigtig fed, kompromisløs og fremhæver den hektiske energi, som skiven bugner af. "The Healing Process" er en kaotisk energibombe, man klart burde chekke ud. Det er et album der virkelig udfordrer din høresans. Selv finder jeg det en tand for rodet, selv om det rykker ganske fedt her og der, midt i alt rodet.

Tilføj kommentar