Dawn Of Demise - ... And Blood Will Flow

... And Blood Will Flow

Udkom

Type:Demo
Genre:Death metal
Spilletid:13:41
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dawn Of Demise er et velkendt navn på den danske deathmetal scene, selvom dette er deres første demo. Dette skyldes ikke mindst, at bandet allerede har spillet en god portion gigs rundt om i landet, blandt andet med HateSphere, samt deres medvirken på sidste års Aalborg Metal Festival og Godzzfest.

Som mange ved, har bandet Scott Jensen med på grov vokal, manden som også lagde sin ugudelige røst på de to Infernal Torment skiver, "Man’s True Nature" og "Birthrate Zero" (begge udgivet på Progress/DieHard) tilbage i midthalvfemserne. Hvad Scott har bedrevet tiden med de sidste ti år, ved jeg ikke, men det virker på mange punkter, som om tiden har stået helt stille, da "…And Blood Will Flow" ligeså godt kunne have været udkommet i 1996 (eller længere tilbage endnu). Det skal nu ikke opfattes som dårlig kritik, for faktisk er denne tre numres sag, ganske charmerende. Dét her er nemlig vaskeægte oldschool deathmetal (dog tilsat en snert af thrash hér og dér), som det bare skal skæres uden så mange dikkedarer, og jeg erkender da gerne, at jeg alligevel har savnet denne form for uforfalsket dødsmetal. Fans af Suffocation, Pyrexia, Internal Bleeding, vil uden tvivl også ryge med på vognen her, så lad os da håbe at drengene snart får drejet en hel fuldlængde med smadder.

Lyden er i øvrigt rigtig grum og kraftfuld, så på med svinet, og fyr op på volumen.

Tracklist

  1. ...and Blood Will Flow
  2. Beyond Murder
  3. Impurity

Tilføj kommentar