Monokel eller orangevin?

Det er efterhånden et halvt årti siden, jeg sidst berørte franske Creatvre. Dengang hed projektet ganske vist Creature, men det blev der lavet om på kort efter udgivelsen af Ex Cathedra. Hvorfor er uvist, men navneskiftet virkede dog til at repræsentere et musikalsk stilskifte.

Ex Cathera var en glorværdig og imposant omgang symfonisk black metal tilsat fransk elegance og ekstravagance – ikke helt ulig, hvis Lamentari og Igorrr lavede en kollaboration – alt imens det efterfølgende album, Eloge de l’ombre fra 2021, var markant mere moderne og progressivt. Musikken fik ens tanker til at flyde i retning af bands som Ihsahn, Leprous og Borknagar, dog stadig tilsat lidt fransk panache. Spørgsmålet er derfor, om Toujours Humain går med monokel eller drikker økologisk og vegansk orangevin.

Banal tematik og genbrugte riffs

Albummets tema, samt titel, refererer til den klassiske dystopiske tanke om, at i takt med at mennesket bliver mere og mere teknologisk, så bliver det også mindre og mindre menneskeligt. Og vupti, der har vi så allerede svaret på, hvorvidt vi skal medbringe monokel eller et glas udrikkeligt sprøjt.

Svulstige basgange, Matrix-synths og melodødsriffs a la Gøteborg er, hvad der dominerer på Toujours Humain, hvilket da overordnet set er fint, men det er bare ikke ret sjovt – eller gakket. Ligeså er produktionen utroligt flad; det hele lyder så ekstremt digitalt og uorganisk, hvilket ærligt talt virker til at støde sammen med tematikken, for selvom det er et menneske af kød og blod, der står bag, så lyder det særdeles mekanisk.

Det er især tydeligt på ”Plus Humain”, som slet og ret er et irriterende nummer, og ”Chant des limbes”, der forsøger at kombinere klassisk dødsmetal med cirkusorgel; det fungerer bestemt heller ikke. Albummet kom ellers udmærket fra start med både ”Syntropie” og ”Hope Inc”, men det viser sig dog, desværre, at det måske kom alt for hurtigt ud af starthullet, for før vi overhovedet er nået ti minutter ind, virker det lige dele forpustet og ideforladt. Hvilket, desværre, er en hurtig og nem måde at opsummere Toujours Humain på.

Træls i ascendanten

Jeg havde, helt oprigtigt, set frem til at skulle dykke ned i Creatvres musikalske univers atter en gang , da mit sidste besøg var så ganske fornøjeligt. Men efter dette hovedspring må jeg bestemt erkende, at jeg ikke skal bede om en returbillet. Dog var det heller ikke så katastrofalt, at jeg decideret forlanger mine penge retur, men det er ikke så langt fra, som det kunne være.

Hvor Ex Cathedra var både underholdende og morsom, er Toujours Humain middelmådig med træls i ascendanten.