Candlemass - Candlemass

Candlemass

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Heavy Metal
Spilletid:58:29
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter al forvirringen om bandets gendannelse/opløsning/gendannelse er der endeligt det de meste epic doom fans har tørstet efter siden Messiahs første afgang fra bandet. Med klassikere som "Epicus Doomicus Metallicus" og "Nightfall" in mente, tror jeg nok de fleste havde regnet med et okay album og ikke mere. Men de gæve svenskere og mainman Leif Edling har virkeligt taget sig godt sammen og fundet det ene killer riff frem efter det andet, hvilket ikke ligefrem er det letteste indenfor denne genre, da chancen for at gentage sig selv indenfor Doom er ufattelig stor. Derfor var undertegnede næsten var ved at vælte af stolen da lavinen "Black Dwarf" første gang rullede hen over mig; tung panzer-riffing kombineret med et umenneskeligt tryk genereret af Jan Lindh's trommer. Desuden overrasker vores yndlings munk Messiah Marcolin med en yderst lys vokal, der dog passer absolut perfekt til sangen. "Seven Silver Keys" som derpå følger er næsten hvad man kan kalde for et lille doom hit, især det super episke omkvæd er noget nær det bedste jeg har hørt fra bandet siden "Nightfall". "Assassin Of The Light" derimod er ren doom; tung langsom og dystert som dengang Black Sabbath lagde fundamentet med deres titelsang. "Copernicus" er lidt i den samme skuffe, bortset fra at man her har lagt lidt af den mere teatralske og dramatiske stil i sangen, dermed er den en af de sange der mest af alle minder om bandets gamle firser periode. "The Man Who Fell From The Sky" er instrumental og nok den af sangene der kommer mindst godt fra det, selvom det ikke er en ringe sang den holder bare ikke på samme måde som de resterende sange. "Witches" er der nok nogen der kan huske fra sidste års opsamling hvor sangen var i en demo version, her er den dog en del ændret og så meget bedre for den, da den her er blandt pladens absolutte toppunkter. "Born In A Tank" er igen uptempo og minder en del om "Children Of The Grave". Dette er en sjov ting ved pladen, det er nok den Candlemass plade hvor Black Sabbath inspirationerne skinner allermest igennem. "SpellBreaker" og "The Day And The Night" slutter pladen af med typisk sangskrivning mellem langsomme melankolske passager og episk storslåethed. Som bonus nummer er der udover disse den ret hurtige "Mars And Volcanos" som klart gør det værd at anskaffe sig hvad nu version af pladen den kommer på, dumt at den ikke bare er inkluderet med på den normale version. Derudover må man sige at "Candlemass" har den ubestridt bedste lyd bandet nogensinde har haft, ikke så mærkeligt når man tænker på at man indspillede i det legendariske Polar studie hvor så store navne som Led Zeppelin, Europe, Scorpions og Abba før har lavet deres plader. Havde det ikke været for enkelte mindre vellykkede passager havde jeg ikke været bleg for at give et ti tal, men i stedet bliver dette nok det største 9 tal i historien, da denne plade for mig er den bedste siden 1987's "Nightfall".

Kommentarer (3)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 422

Jeg vil give Bjørn ret at det

Jeg vil give Bjørn ret at det er blevet et rigtig fedt album, men så stopper roserne også. Den nye er ikke bedre end hverken Ancient Dreams eller Tales..., det er derimod det dårligste "Messiah" album, men det er stadig et fedt album, men jeg må erkende at jeg er skuffet over Messiah's stemme, det er lige før han har lagt hele sin opera stemme på hylden, teksterne er heller ikke hvad de har været. Lyden er den bedste i Candlemass historien, ingen tvivl om det. Sangene er bare ikke så langtidsholdbare som 80ér klassikerne, men det er alligevel en fin nystart for dem. 70 % fra mig.

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

Det med vokalen er vel smag

Det med vokalen er vel smag og behag, men jeg synes nu den er bedre end ancient og tales, da der på disse dog var en del ligegyldige numre.

Ole Bach

Indlæg: 236

Jeg er rystet over ikke at

Jeg er rystet over ikke at denne skive ikke har fået 100% fra den gode Hr Bjørn.At denne kanvas klædte vindrue tramper Messiah Marcolin og hans kumpaner for lov til at spille på den største scene på Sweden Rock fatter jeg ikke en millimeter af, men de er jo også på hjemmebane hele bandet skulle blive på bajamaja hele festivalen,ahhhhhhhhhhhhh det var dejligt at få luft. Nå men Bjørn livet går jo videre.

Tilføj kommentar