Avatarium - Avatarium

Avatarium

· Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Hard rock
Spilletid:49.10
Antal numre:7

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 2 stemmer.

Is there life here beyond?, A place in the clouds, After i'm gone?

Avatarium er både bandnavn og albumtitel på et mesterværk af de helt store.

Syv sange - og alle af den lange slags, er en rundrejse i flere forskellige stilarter. Doom er mest toneangivende, men albummet veksler mellem rock, blues, jazz, hård rock og traditionel metal. Blandingen er leveret i en stilsikker komposition, hvor nye detaljer konstant skaber en ny helhed.

Bandet består af en række af Sveriges mest erfarne musikere, og det er derfor ingen overraskelse, at det langt fra lyder som et tøvende debut, men i stedet som et rutineret og gennemført album. Størst aftryk har Candlemass bassist Leif Edling haft, og man fornemmer netop hans sans for den store komposition, det episke udtryk og det tunge riff. Til tider er der riff som Ghost kunne have leveret, og dette vil sikkert give ny næring til spekulationer om hvem som gemmer sig bag maskerne på landsmændene.

Is there life here Beyond?

Første single hedder "Moonhorse". Bag denne titel gemmer sig en dramatisk fortælling, hvor et barn udspørger sin mor: Findes der mon heste på månen, tiger i havet og fisk i træerne…? Og vi ved det godt… I et doomunivers går denne fredelige harmoni ikke i længden. Det helt store spørgsmål trænger sig på. Hvad sker der mon efter dette liv, spørger barnet?:

Oh Mother Is there life here Beyond A Place in the Clouds After I'm gone Where I can paint Play and belong Sing with my friends And they sing along?

Alle forældre, som har oplevet denne samtale kender rækkevidden af dette spørgsmål, og ved at den store illusion til sidst må briste. Spørgsmålet er relevant, og kendt af alle. I "Moonhorse" præsenteres dette spørgsmål i kontrast til barnets uskyld og verdens ubønhørlige ondskab. Spænding opstår, som bekendt, når modsætninger mødes. På "Moonhorse" skildres det barnlig og umiddelbare i modsætning til en ondskabsfuld og hård voksen verden. Det er vedkommende, evigt aktuelt og relevant.

Djævlen findes i mange forklædninger

"Bird of Pray" er et frontal angreb på den ulasteligt klædte forretningsmand, som rådgiver for egen vinding skyld - også selvom han forgælder verden lige lukt ned i helvede. Djævlen findes som bekendt i mange forklædninger og "Tides of Telepathy" er en advarsel om vores egen ukritisk brug af teknologi. Naturligvis ender albummet med en storslået ballade kulminerende med en mesterligt udført guitarsolo.

Musikeren kender vi jo kun fra det bedste, og Avartarium er eksemplet på at 2+2 kan blive til mere end fire. Guitarist Marcus Jidell har jeg sjældent hørt så varieret, indlevende og passioneret. Fra tunge, tunge riff til jazzede soloer og virtuose metalsoloer. Alle soloer er mindre arrangementer i sig selv, og generelt er der noget for alle musikere på dette album.

Største overraskelse er uden tvivl bandets kvindelige vokal Jennie-Ann Smith. Hun har ikke en baggrund inden for metal verdenen, men kommer med en jazz og blues baggrund. Det giver en ny glød og skaber et andet lydbillede. Den jazzede vokal udtrykker både smerte, klarhed og skaber en let feminin og sensuel modvægt til den tunge maskuline klangbund. Igen findes spændingen i kontrasterne og modpolerne komplementere hinanden.

Avatarium er et sideprojekt – oprindeligt blot et par demosange, men kreativiteten tog over og det endte i et helt album:

“We had been looking for feeling rather than trying to make everything technically perfect. Everything really came together the first day Jennie-Ann came in the studio and sung ‘Moonhorse.’ She had everything we looked for in a singer: Rock ‘n’ Roll attitude, Jazz and Blues feel, a big and powerful voice, and yet so able to be fragile and extremely tender in her interpretation of the songs."

fortæller Marcus Jidell.

Årets Album

Årets album blev for mit vedkommende både et nyt band - og samtidig et band bestående af musikere jeg allerede kendte. Allerede efter første single var jeg overbevidst om, at dette album indeholdt noget ganske særligt. Der kan stadig komme nye udgivelser i oktober, november og december, men jeg har ingen grund til at tro, at dette album kan matches af andre. Netop den skråsikre fornemmelse hvor man blot konstaterer, at dette er et mesterværk, som jeg vil vende tilbage til igen og igen.

Forhåbentlig bliver der også plads til en kommende tourné og flere albums. Vi er lovet at der er mere på vej.

Tracklist

  1. Moonhorse
  2. Pandora's Egg
  3. Avatarium
  4. Boneflower
  5. Bird Of Prey
  6. Tides Of Telepathy
  7. Lady In The Lamp

Kommentarer (4)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 372

Denne skive er klart kandidat

Denne skive er klart kandidat til Årets Album eller Årets Overraskelse...
Det er svinefedt og meget specielt!
De skal lige forbi DK ja tak, så er HMdk på pletten

Claus Ljørring gav Avatarium - Avatarium 10/10.

hellcock

Indlæg: 189

Det lyder sindsygt fedt

Det lyder sindsygt fedt

Jens Pallesen

Jens Pallesen

Anmelder

Indlæg: 15

Woah det er godt det her...

Woah det er godt det her... momenter af storhed, eneste ønske kunne være en modvægt til hendes klare sang... super fedt!

Jens Pallesen gav Avatarium - Avatarium 10/10.

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 372

Præcis. Det er virkelig godt!

Præcis. Det er virkelig godt!

Claus Ljørring gav Avatarium - Avatarium 10/10.

Tilføj kommentar