Interview med Avatarium på Copenhell 2014

Marcus Jidell Marcus Jidell

Det svenske softdoom band Avatarium spillede på årets Copenhell og vi fangede forsanger Jennie-Ann Smith og guitarist Marcus Jidell til en snak om bandets umiddelbare succes, og hvordan bandets kun fjerde liveshow blev oplevet fra scenekanten.


Det er jeres fjerde live show med Avatarium. I har tidligere nævnt at Avatarium er ment som et live band, og at materialet vil fungerer bedst på en scene. Er I tilfredse med niveauet på dette tidlige tidspunkt af livekarriere? 

Marcus: Ja, vi er ved at være der. Men det kan altid blive bedre. Jeg vil bare give det bedste show hver gang. Jeg er selv meget kritisk, og er min egen hårdeste kritikker. Publikum vil, og skal have det bedste. 

Vi var lidt bekymret, da vi var første band på plakaten, og var i tvivl om der overhovedet ville være nogen [koncerten startede kl. 13:00]. Men der var pænt fyldt op foran scenen, og energien fra publikum var god. Jeg nød at være på scenen, og det var dejligt, at se at publikum kendte albummet og sangene. 

Jennie-Ann: Det var fantastisk. Der er så meget energi ved at stå på scenen, og det var en en stor oplevelse. Forhåbentlig kan vi komme tilbage en anden gang - og gerne senere på dagen.  Jeg er imponeret over publikum. Ikke bare på en festival som i dag. Men også på de sociale medier. Man har jo denne traditionelle opfattelse af hard rock scenen som et meget hårdt og firkantet miljø. Men miljøet er meget åbnet og positivt. Både til koncerter, og generelt er omgangstonen venlig og ærlig. Det er en fantastisk oplevelse at være en del af Avatarium netop nu.    


"Welcome to Hell" står der på skiltet når man træder inden for på Copenhell. Marcus, du kender branchen og jargonen, så det er jo ikke noget nyt for dig. Men for dig, Jennie-Ann. Du er ny inden for metalverden. Det må være noget helt nyt?

Jennie-Ann: Ja, det er rigtigt. Det er en helt anden verden og ikke en verden jeg tidligere har beskæftiget mig med. Men jeg har kendt Marcus i lang tid. Både som kollega i Avatarium, og vi er også gift. Så metalverden og symbolikker er ikke ny. Men jeg nyder miljøet og den energi som metalverden tilbyder. I dag så jeg f. eks Behemoth, og er imponeret over energien. Musikere inden for denne genre er ikke bange for at optræde, og bryde grænser ned. Musikken afspejler både de lyse og mørke sider af livet, og metal er god til at få dette frem. I modsætning til f. eks en fodboldkampe, som kan være meget hadsk og fjendtlig. Her er fredeligt og en positiv energi blandt publikum.   

Marcus: Metalscenen er fantastisk, og scenen bliver ved med at udvikle sig. Der opstår konstant nye genre og stilarter, og selv om jeg har været med i lang tid er det stadig forfriskende og spændende.  

Jennie-Ann: [grinende] Men jo, det er afgjort et hårdt miljø. Marcus mor kalder det for `Dantes Inferno´.  


Hvilket band vil I se på denne festival?  

Jennie-Ann: Svært spørgsmål…Det slog mig, at der ikke var så mange kvinder på festivallen, og vil gerne have set Arch Enemy, Marcus vil gerne se Behemoth og D.A.D 

Marcus: Jeg så D.A.D for et år siden i Sverige, og de er et fantastisk liveband. Jeg vil selv fortrække gammelt rock som Deep Purple, Rainbow og ja... Chuck Berry. D.A.D er nok tættest på den musik jeg foretrækker. De spiller og optræder fantastisk. Forsanger er cool. Jeg ved, at de afløste Megadeth som aflyste. Jeg har selv hørt en del Megadeth, og hilste også engang på Dave Mustaine i Japan. Jeg har hørt deres albums utrolig mange gange, men syntes nu at de er bedst på album fremfor live. Særligt albums med Marty Friedmann er gode. Daves rytmeguitar er fantastisk…. Men dog ikke så god som Malcolm Young … Sorry, Dave :-) 
Men jeg glæder mig også til at se Uncle Acid & the Deadbeats. 


Oprindeligt var i et demobånd, som udviklede sig til et sideprojekt, og nu er I et band. Hvad er fremtidsudsigterne? 

Marcus: Ja, det er rigtigt. Vi har udviklet os. Men er nu 100% et band, og er allerede i gang med optagelserne til en EP, og vi arbejder også på materiale til et kommende album. Det er meget, meget tideligt, men vi har nogle ideer.  

Skal vi være bekymret for Leif? [Edling] (Bassist og grundlægger af Avatarium)

Marcus: Nej, nej… slet ikke. Han havde blot brug for en pause og trække sig væk fra rampelyset. Men han arbejder i kulissen og er også en del af den kreative proces. Men han kunne ikke være med på denne lille turné.  

Formålet med bandet har altid været at lave det gode album, som vi kunne kigge tilbage på om tyve år, og være tilfredse med - om dét så kun solgte 500 vinyl eksemplarer. Det var aldrig tænkt som nu starter vi et band og skal ud på landevejen i en evighed.
Men da albummet udkom fik vi en masse interviews, gode anmeldelser og massere af fokus. Leif havde egentlig tænkt dette som en stille periode i hans liv, hvor han kunne holde en pause og komme til hægterne igen. Så han var ikke parat til endnu en tur på landevejen. Men han er med, og nyder succesen på afstand. Vi SMS´er konstant, og han er meget interesseret i, at høre hvordan det gik med koncerten i dag. 

Avatarium er aktuel med EP´en `All I Want´ som udkommer den 14. november

Tilføj kommentar