3rd Machine - The Egotiator

The Egotiator

Udkom

Type:EP
Genrer:Industrial metal, Melodisk Metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hollandske 3rd Machine er klar med anden EP i et vellyket kaos af industrial og symfonisk og alternativ metal.

The Egotiator EP åbner med en amerikansk politiker der siger: "Andrew Jackson had a pretty clear cut idea about Americas Enemies. Kill Them!" hvorefter forsanger John Ruiter synger at dette ikke er en sang om Amerika, hvilket er ret modsigende da hele sangen handler om "The home of the brave". Jeg bliver straks ramt af the wall of sound, som det her nummer bygger meget på. Det giver "The Egotiator" en form for kaos, men som er meget velfungerende. Det passer godt sammen med tekstens udtryk om det kaotiske USA. Og det giver en god industrial-effekt på nummeret. Vokalen er samtidig en lille smule skæv og blander sig med det kaotiske billede, selvom jeg ikke tror, at det helt er meningen.

"Ditch the Hollow" er EP'ens andet nummer. Der ikke så meget wall of sound her. Nummeret er mere råt i lyden og vokalen er ikke så meget melodisk, men lidt mere snakkende. Nummeret skifter stil og flyder over i noget der minder lidt om psykedelisk og Tool. "Ditch The Hollow" er et flot eksperiment der falder godt til med stilen hos de to andre numre. Og så er der masser og masser af guitar. Gertjan Vis, lead-guitarist, er frontfigur på det her nummer, hvor vokalen er lidt mere med til for at skabe en stemning.

Det tredje og sidste nummer på EP'en er "Void of Fate". 3rd Machine kører samme stil med det rå og med wall of sound. Indtil nummeret pludselig bevæger sig over i et stille stykke med mere symfoniske elementer. Det er lidt anderledes, men kan sagtens fungere, og ligger godt med det halvpsykedeliske på "Ditch The Hollow". Resten af nummeret er mere effektfuld guitar.

The Egotiator EP er en flot EP, der giver mig lyst til at høre mere. De tre numre er gennemførte og arbejder sig rundt i stilarter og effekter, uden at bevæge sig væk fra den grundlæggende stil. Jeg håber meget på at høre mere til dem, og gerne det mere industrial-inspireret. Desværre er det umuligt at sige hvornår der kommer mere. For bandet er stadigt uden label.

The Egotiator er første nummer på EP’en og den mest vellykkede.

Tracklist

  1. The Egotiator
  2. Ditch The Hollow
  3. Void of Fate