Impalers er nu uden deres bassist

Impalers er nu uden deres bassist

Efter 6 år som medlem i det danske thrash band Impalers, har bassist Dan Skøtt valgt at forlade bandet. Begge parter har været enige om bruddet, og der hersker absolut ingen former for dårlig stemning imellem de to.

Impalers har dette at sige om situationen:
"Dan har været en fast del af bandet igennem lang tid nu, og det er da helt sikkert, at hans fraværelse vil kunne mærkes, men vi er begge meget optimistiske omkring fremtiden, og vi glæder os til at se, hvad den har at byde på."

Bandet står dog derfor uden bassist og søger nu en erstatning for Dan. Så hvis du mangler et band og har lyst til at spille bas i et fremadstormende thrash band, og kan du nikke med på følgende punkter, så tøv endeligt ikke med at sende en mail til bandet på impalers@live.dk.

"Vi leder efter en bassist, som har energi og spilleglæde på en scene. Vi søger en person, der er dedikeret, motiveret og har lysten til at bidrage, ikke nødvendigvis musisk, men i hvert fald personligt til bandet. Vi tager bandet meget seriøst, så vi forventer, at vedkommende vil gøre det samme. Og så skal vedkommende selvfølgelig elske thrash metal. Skriv til vores mail for yderligere detaljer, hvis dette har interesse for dig."