Corrosion of Promotion

Corrosion of Promotion

Odenseanske Anomaly har ikke just markeret sig synderligt på metalscenen i 2005, men det skal der nu laves om på. Med de kommende indspilninger af deres promotion EP 'Corrosion of Promotion', som vil blive indspillet af Jonathan Christensen fra Lydkraft Studiet, satser Anomaly landsdækkende.

I forbindelse med den kommende EP, som endnu ikke har fået en udgivelsesdato, har Anomaly allieret sig med deres sædvanlige crew; K. Schultz (design) og T. Dippel (fotograf). Schultz vil stå for designet af en helt ny og mere interaktiv hjemmeside, som skal frigives i forbindelse med EP'en.