Foto - Thea Oborski
Call me a spaceman
Efter Cryptosis var det blevet tid til Cryptic Shift fra Leeds, England, der i dagens anledning var trukket i læder og leopardprikker, og en Flying V guitar spændt om halsen på forsanger Xander Bradley. Et for mig lidt overraskende æstetisk udtryk, når nu Cryptic Shift spiller ”astral death metal”, men det får da pirret interessen en smule.
Rumdød i et vakuum
Den båndede intro hjalp ikke just på forvirringen, da det lød som et gadekryds bestående af Duran Duran og Mötley Crüe, inden den reelle koncert blever sat i gang med ”Cosmic Dreams”. Fra første sekund stod det klart, at Cryptic Shift i hvert fald er pivdygtige rent teknisk, for komplekse soloer, jazz-akkorder og letbenede bas-fills blev vævet sammen i bedste Atheist-stil, uden det fik sveden til at perle nogle steder på den langhårede engelske kvartet. Men publikum følte den mildest talt ikke, og kom på intet tidspunkt helt op at støde. Småsnakken gik konsekvent hen over musikken, også selv da et par sporadiske breakdowns i enkelte sekvenser fik gang i nakkeskiverne. Der var ikke rigtig noget bid i Cryptic Shifts præstation, og de formåede aldrig at få trukket publikum med ind i deres univers. Bandet virkede til at spille mest for sig selv og som nogen, der hellere havde spillet foran et spejl end foran det aarhusianske publikum denne fredag eftermiddag. Til sidst lykkedes det dog ganske kortvarigt at få startet en circle pit, men det må nærmere tilskrives publikums sympati eller kådhed, end som kvittering for nogen stor koncertoplevelse, for det var det ikke.
Støvet og en smule stenet
Men ret skal være ret – Bradley & Co. er yderste kompetente musikere, og særligt syntes jeg, at John Riley på bassen leverede nogle glimrende momenter. Det blev bare for upersonligt. Måske er det forbudt at være nede på jorden hos publikum, når man spiller kosmisk, astral death? Efter en kort tak forlod bandet scenen til høflige, men afmålte, klapsalver, og en plingende jazzy outtro, der syntes at vare i flere minutter. Cryptic Shift sigtede måske efter stjernerne, men fusede ud i støvet på Volume Village.