FACEBOOK - Dragony åbnede King Roars Hall. De spillede ikke en god koncert, men lagde alligevel en god episk grundstemning til festivalen.
En halvsløj appetitvækker
Dragony åbnede King Roars Hall med stemning og fest på en måde, så man som tilhører glædede sig til mere. Mere, hvor man faktisk kan høre instrumenterne, og hvor en større del af vokalen lyder nogenlunde. På trods af et debutalbum tilbage i 2012 var det første gang, Dragony besøgte Danmark, og jeg ved ikke rigtig, om vi skal bede om et ekstra forsøg eller bare lade det blive ved denne omgang. Det hele var en ujævn og halvsløj oplevelse, men trods alt et episk univers med masser af mytiske væsner og personer, der jagtede og dræbte.
Rod i lydbilledet
Bassisten var fraværende, som i slet ikke med, uden nogen dog lod sig mærke af det eller kommenterede det. Om bassen var med på backingtrack, kunne jeg ikke afgøre. Med guitarerne var det kun marginalt bedre. Når den obligatoriske guitarsolo til hvert nummer kom, var det en lise at høre andet end trommer og keyboard, uden at det dog var fantastiske soloer, men man kunne simpelthen ikke høre guitarerne resten af tiden. Det så dog ikke ud til, at guitaristerne foretog sig noget synderligt interessant, når jeg kiggede på hvilke strenge de af og til slog an, så måske gik jeg ikke glip af noget.
Vokalduoen bestående af Sigfried Samer og Maria Nesh delte tjansen på de to indledende numre “Twilight of the Gods” og “Gods of War” og igen på de afsluttende numre “Burning Skies” og “Wolwes of the North”. Resten af tiden skiftede de nogenlunde hvert nummer. Den del fungerede fint. Særligt godt fungerede Maria Neshs vokal på “The World Serpent”, hvor der blev growletd en del, og de vokale skift gav lidt dynamik og tilstedeværelse. Sigfried ’the Dragonslayer’ var uskarp og ret falsk det meste af tiden. ’The Dragonslayer’ høstede dog en stor applaus inden nummeret “If It Bleeds, We Can Kill It”, hvor han lavede en ret imponerende Arnold Schwarzenegger-imitation. På et af numrene indleder trommeslageren med fløjtespil, og da han – som trommeslagere ofte må – skulle sætte sig bag trommesættet, fortsatte fløjtespillet ufortrødent. Hvilken herlig magi.
Feststemt publikum
Masser af mennesker, kædedans og horn i vejret. Denne anmelders mishag ved den musiske performance lod ikke til at lægge en dæmper på publikums humør. Fest og glæde og nikkende hoveder hele vejen rundt. Dragonys to sangere var gode til at interagere med publikum mellem numrene, selvom der ikke var meget liv i dem under numrene. På mange måder også en perfekt signing til at starte Epic Fest op med: alle de rigtige powermetalelementer, med hensyn til egen udklædning, sangtitler, deres indhold samt intentionerne bag musikken. Det efterlader samtidig en kæmpe bane for de kommende bands at spille på, hvis de formår at omsætte gode idéer og intentioner til god musik. Tre kranier for en tilsyneladende fest for publikum. Dragonys musiske kvaliteter var denne dag i Roskilde ikke helt til så god en anmeldelse.
Sætliste:
1. Twilight of the Gods
2. Gods of War
3. Lords of the Hunt
4. The World Serpent
5. The Einherjar (What Dreams May Come)
6. The Dead Queen´s race
7. If It Bleeds, We Can Kill It
8. Dragon of the sea
9. Burning Skies
10. Wolwes of the North