NOTBA4

David Ellefson

Beta, København S

Officiel vurdering: 9/10

Et af de flinkeste og mest nærværende mennesker inden for metal, David Ellefson, kan efterhånden skrive en del på CV’et. Udover Megadeth er han involveret i Altitudes & Attitude med Anthraxs Frank Bello, supergruppen Metal Allegiance og sit eget kaffefirma Ellefson Coffee. Og når han har “fri”, hvorfor så ikke rejse verden rundt med et spoken word-show, hvor han fortæller om sit liv, sin karriere og sit basspil? 

Showet, med den mundrette titel “Basstory - An Intimate Evening of Riffs and Repartee with David Ellefson”, kom en tur forbi København, nærmere bestemt det intime Beta ved Amager Bio. Vi var naturligvis på pletten til en hyggelig aften med røverhistorier, klassiske basriffs og et jam med de danske veteraner fra Artillery.

Artillery

Ellefson

Da de danske thrash-veteraner i Artillery indtog scenen kl. 20 i det beskedne lokale Beta, var fremmødet ikke imponerende. Bevares, det var en ganske almindelig onsdag aften i marts, men kunne den danske kvintet og ikke mindst selveste David Ellefson trække flere interesserede? Der må være opstået en flaskeprop i døren, for kun et nummer inde i opvarmningen var fremmødet pludselig ret pænt – til stor lettelse for undertegnede, der på den stolte metalby Københavns vegne næsten blev lidt flov over sine artsfæller. 

Nuvel, Artillery gjorde det ganske enkelt fremragende. Vi fik et sublimt set med både “Face of Fear”, “By Inheritance” og “Live by the Scythe”, og bandet var uhyre oplagte og tydeligt motiverede af at skulle varme op for aftenens legendariske hovedperson. Lyden var perfekt, publikum veloplagte og musikken forrygende – og så bliver en opvarmning sgu ikke bedre! Væk var alt den tvivl, jeg på forhånd havde om, hvorvidt et band kunne varme op til et spoken word-arrangement – det fungerede glimrende – og så var Artillery slet ikke færdige, da det blev tid til Ellefsons røverhistorier, men det vender vi tilbage til.

9/10

David Ellefson

Ellefson

Beskedent bevæbnet med en bas og en bærbar dukkede aftenens veloplagte hovedperson frem mellem Betas sorte gardiner, og den afslappede tone mellem Ellefson og publikum blev slået an med det samme. Der var ingen lyd i bassen, hvortil Ellefson tørt mumlede “I need to turn myself on....”, og da en kæk publikummer en anelse for højt fik sagt “Well, I can turn you on?”, lød salens første store fællesgrin efterfulgt af et smil og et “You guys have some fucking dirty minds!” fra den garvede bassist. Så var den uformelle tone for aftenen slået an, og vi fik serveret en masse røverhistorier med dertil hørende baslir og interaktion med publikum.

På den medbragte bærbare kunne han styre musikken; Megadeth-numre som han spillede med på og fortalte historier om. Der var skruet godt op, og selvom det var en anelse specielt at se en bassist stå og jamme til studieindspilningerne af sin egen musik, gjorde de intime rammer og den afslappede stemning, at man næsten følte, man fik privat musikundervisning af Dave himself. Vi kom vidt omkring teknikaliteter vedrørende forskellige basser, historier om instrumenter, han engang har ejet og hvorfor de var bygget, som de var. Var man mødt op som bas-nørd og/eller Megadeth-fan, fik man uden tvivl en kæmpe oplevelse. En oplevelse der bestemt ikke blev ringere af, at der også var afsat tid til spørgsmål fra publikum. Der blev blandt andet plads til spørgsmål som “Hvordan var det at rejse fra en bondegård i Minnesota til Los Angeles i 1983?”, “Hvorfor er det lige præcis Jackson-basser, du spiller på?” og endeligt “Hvor tæt var I egentlig på en gendannelse af det klassiske Rust In Peace-lineup?” Sidstnævnte var et knaldgodt spørgsmål, og uden at gå i detaljer lige her, var svaret, at det faktisk var ret tæt på at lykkes.

Afslutningsvis inviterede Ellefson Artillery på scenen for at spille tre numre, og det var en mildest talt sublim afslutning. Til stor fryd for alle – ikke mindst Artillery selv, der havde overordentligt svært ved ikke at smile benovet gennem hele sættet – blev der jammet “Paranoid”, “Symphony of Destruction” og selvfølgelig nummeret med den legendariske bas-intro “Peace Sells.” Sikke en oplevelse!

9/10

Tilføj kommentar