Cult Of Luna - Pumpehuset - 17. oktober 2019
Anonyme Fotografer

Cult Of Luna

Pumpehuset, København V

Officiel vurdering: 8/10

Den svenske post metal-gruppe Cult Of Luna har sammen med Neurosis og nu hedengangne Isis i en årrække været blandt denne lidt obskure genres absolutte bannerførere. Den position har de siden debuten i 2001 sikret sig med en nærmest ubrudt stime af fantastiske albums. Bandet har besøgt Danmark en del gange efterhånden, blandt andet med to optrædener på Roskilde Festival. I september i år udgav de deres niende album (lidt afhængig af hvilke man tæller med), A Dawn To Fear, som er endnu et lille mesterværk i bandets imponerende diskografi. De besøgte i den anledning Pumpehuset i København, hvor der var lagt op til en aften med langstrakte, episke og stemningsfulde sange; og så alligevel ikke, for ingen af de betegnelser var på nogen måde dækkende for de to support-bands, som var med på plakaten denne aften.

This Gift Is A Curse

Med This Gift Is A Curse fik Pumpehusets intetanende post metal-publikum sig lige fra starten lidt af en mavepuster. De fem vrede Stockholmere leverede en hadsk og punket omgang black metal, og det virkede, som om det var svært for mange af de fremmødte helt at fordøje forestillingen. Bandet fremstod egentlig mere som rendyrket black metal, end de gør på deres to albums. Det blev en mudret og rodet affære, hvor det var svært helt at høre, hvad der foregik. Vokalen, som ellers er ret markant og noget af det bedste på pladerne, forsvandt ofte helt, og det meste af tiden druknede musikken i konstante blast beats og downtunede riffs. Man manglede noget diskant og ikke mindst noget dynamik i det bastante angreb på sanserne. På den måde endte This Gift Is A Curse’s optræden med at føje dem til den lange liste af black metal-bands, der ikke formår at overføre deres talent fra studie til scene.

4/10

Brutus – eller hvis Björk var fra Belgien

Ifølge altid pålidelige Encyclopaedia Metallum findes der – naturligvis – adskillige Brutus’er fra så forskellige steder som Egypten, Gyana og Sverige. Men ingen af dem passede med, hvad vi oplevede i Pumpehuset denne aften, for næste supportband var Brutus fra Belgien. Ført an af den eminente vokalist og intense trommeslager Stefanie blander belgiske Brutus ubesværet blast beats, smukke melodier, der kan nynnes med på, black metal-skrig, hard core-guitar og luftige stemninger i en lidt bizar, men ret underholdende cocktail. De lagde ud med deres aktuelle single ”War”, der på bare 4 minutter indeholder alle de ovennævnte elementer. En super god start, men desværre også allerede sættets højdepunkt, for der var ikke rigtig nogle af de efterfølgende sange, der helt kunne leve op til dette nummer. Stefanie derimod var en oplevelse hele vejen, for hun havde en stemme og en intensitet, så hun fremstod som en krydsning mellem Björk og Dolores O'Riordan fra The Cranberries. Dog var hendes trommespil ofte både for dominerende og ensformigt, og trioens setup på scenen fremstod til sidst lidt som et gimmick. Men det var bestemt en spændende oplevelse og potentialet er stort.

6/10

Cult Of Luna

Så var det endelig tid til aftenens hovednavn i et både tændt og proppet Pumpehus. Vi fik noget karakteristisk, dronet støj som optakt, og så sneg det syv mand store orkester sig ellers på scenen og startede ud med ”The Silent Man” fra deres nyeste album. Det nummer er lidt mere ’lige på og rå’ end vanligt for svenskerne og virkede dermed som en virkelig god start. Lyden var tæt på perfekt, og alle instrumenter fremstod velafbalancerede og tydelige. ”Finland” var voldsom, smuk og doomy, og ”Nightwalkers” fra A Dawn To Fear blev fremført med samme overbevisning. 

Der findes næppe et post-metalband, der ikke, i et eller andet omfang, er inspireret af Neurosis, og for Cult Of Lunas vedkommende var det tydeligst i et nummer som ”And With Her Came The Birds”, der blev leveret smukt og inderligt. Man savnede dog det muligvis mindst trve instrument, der findes: banjoen! Denne er så markant i netop dette nummer og med tre guitarister skulle det vel have kunnet lade sig gøre at få den med. Noget man til gengæld ikke savnede, var den konstante Northside-agtige snakken blandt publikum, hvor mange selv i de stille numre og passager ikke kunne holde kæft bare for en stund. Respektløst og irriterende! Bandet spillede dog fantastisk og sætlisten var der heller ikke noget at udsætte på. Alligevel sneg der sig dog efterhånden en lille smule kedsomhed ind over koncerten. Alt blev leveret perfekt, men måske var det også lidt for perfekt? Cult Of Luna spiller sangene præcist som på deres albums, og det bliver på en måde lidt for klinisk og upersonligt. Det indtryk forstærkes, når der ingen dialog er med publikum undervejs. Det er dog små kritikpunkter og kan ikke ødelægge den samlede oplevelse af en virkelig god koncert. Generelt er problemet dog nok, at man føler, at man egentlig lige så godt kunne sidde hjemme i lænestolen med en god single malt og A Dawn To Fear i hovedtelefonerne.

8/10

Sætliste:

The Silent Man

Finland

Nightwalkers

I: The Weapon

And She Came With The Birds

In Awe Off

Lights On The Hill

Passing Through

The Fall

 

Tilføj kommentar