Punk med gorillastyrke
Gorilla Angreb er måske ikke et navn, der får en klokke til at ringe hos alle i dag, men bag det gemmer sig et dansk punkband med en solid historie og et energisk bagkatalog. Startet i 1999 som et sideprojekt af medlemmer fra Amdi Petersens Armé blev de hurtigt kendt for deres melodiske punk med et snert af garagepunk samt de karakteristiske danske tekster, som også fangede opmærksomhed langt uden for landets grænser. Efter en pause og opløsning i 2007 genopstod de i 2016 og har derefter spillet koncerter i ind- og udland. Nu var de klar til at indtage og prøve kræfter med Gehenna-scenen med et solidt glimt i øjet og en tilgang, der på sin egen skæve facon virkede befriende uhøjtidelig.
En tur i abeburet
Gorilla Angreb indtog scenen til eftermiddagssol, høje temperaturer og et publikum, der virkede klar på det, der kunne blive en lille fest trods den lettere trætte fjerdedagsstemning, der herskede foran Gehenna. Bandet lagde ud med “Mit Lille Sorte Æg”, og selvom guitaren kort forsvandt i lydbilledet, kom den hurtigt tilbage. Forsanger Mai Sydendal lagde fra land med både skyggeboksning og svingende fletninger, mens resten af bandet stod noget mere roligt på scenen. Det var mest hænderne, der havde et højt tempo på instrumenterne. Der var ikke den store gang i pitten til at starte med, men mere stemning for at stå og smådanse og klappe taktfast frem for et egentligt punkkaos.
I forbindelse med nummeret “Cigaretter og Kaffe” sagde Sydendal, at de var i gang med deres chill blok, så man skulle blive hængende til senere, hvor de hurtige sange ville komme. Der kom da også mere energi både i numrene, på scenen og blandt publikum, som koncerten skred frem. Stemningen var generelt god, men i løbet af koncerten begyndte publikum langsomt at defilere væk. Om det var varmen, trangen til øl eller Alien Ant Farm på Hades, der trak, skal være usagt. Bandet spillede i hvert fald godt, og trods der ikke var den store publikumsinteraktion, kunne man mærke, bandet var glade for at stå på scenen, ved smilene på deres læber.
Der var dog også momenter, hvor det lykkedes at puste lidt ekstra liv i festen. Især da der sidst i sættet kom gorillaklædte i bandets merch-trøjer ind på scenen og begyndte at kaste bananer ud til publikum. Et lille fint intermezzo var, da Sydendal bad publikum om at råbe tillykke til sin datter, der stod ude bagved og fyldte 11 år dagen efter. Der var altså plads til både sjove indslag og personlige øjeblikke, som skabte lidt ekstra varme i eftermiddagssolen.Selv under de hurtigere numre længere henne i sættet, hvor pitten fik lidt mere liv, forblev det forholdsvist afdæmpet. Gorilla Angreb kan deres sange, de spiller dem sikkert og stramt, og de har tydeligvis et publikum, som har ventet på netop denne booking, og som hujede af bandet undervejs. Men der manglede det sidste, der kunne gøre eftermiddagen til en egentlig punkfest: den ubetingede energiudladning, den tætte kontakt med publikum og den fornemmelse af, at dét her var en af de koncerter, folk ville tale om bagefter.
Abefesten udeblev
Gorilla Angreb leverede en stabil omgang dansksproget punk på Gehenna, hvor hyggelige indslag og rutineret spil fik koncerten til at flyde jævnt igennem den bagende eftermiddagssol. Den totale abefest udeblev, men en hyggelig chimpanseeftermiddag blev det til. Bandet skabte et dansabelt og nostalgisk sæt, hvor nok især de gamle fans kunne tage en tur ned ad memory lane. Mens nye tilskuere fik en smag på dansk punk, som det stadig kan leveres – med charme, skæve grin og bananer i luften. Men det store kaos, den vilde pit og den eksplosive punkstemning udeblev. Til gengæld var det måske netop præcist det, de lettere trætte og brugte publikummer trængte mest til, nemlig en festlig og glad eftermiddag.
