Foto: CL Photography
Døden kommer fra Odense
Hvis man tror, at Fyn primært producerer marcipanbrød, H.C. Andersen og brunsvigere, har man ikke mødt Pertinax. Det odenseanske band har kastet sig over death metal og deathcore, hvor tunge riffs og breakdowns får lov til at gøre det meste af arbejdet. På deres debutsingle ”Echoes” understreger bandet, at de ikke er kommet for at bede pænt om lov. Tværtimod viser bandet, at det ellers så høflige folk fra mellemstationen mellem Sjælland og Jylland også har en mørk, tung og fandenivoldsk side.
Tungt og sovset som brunsvigeren
Konferencier Andreas Truelsen kom på scenen og præsenterede bandet som værende den musikalske version af den odenseanske klassiker brunsvigeren – tung og sovset. Og tungt blev det allerede ved første nummer ”Involuntary Subject”, der blev introduceret med et lydklip fra et interview med seriemorderen John Kallinger, der blev spurgt ’What do you feel like doing?’ og besvarede spørgsmålet med ’Killing people’. Så var vi ligesom i gang, og universet var sat.
Der var da også fuld smæk for skillingen fra start, og bandet opfordrede hurtigt publikum til circle pit. Publikum var dog ikke helt klar til det endnu, men det skulle vise sig, at de hurtigt blev det. Allerede ved næste nummer, ”Merciless” var der mere gang i de forreste rækker, og hornene fløj lystigt op i luften. Spilleglæden var bestemt også til at spore hos bandet, der nævnte, at det var første gang, de skulle spille på Sjælland, og de var meget glade for det.
Bandet spillede tight, og energien var høj på scenen. Musikalsk befinder gruppen sig solidt i death metal og deathcore, hvor de tunge riffs og breakdowns fungerer særligt godt live. Forsangeren Kevin E. Madsen forsøgte gentagne gange at få gang i publikum, og det lykkedes også flere gange med både circle pit og wall of death. Inden nummeret ”Shattered Faces” syntes han dog ikke, det var helt nok. Det blev til en verbal trussel i mikrofonen om, at ’Den næste sang er fucking tung, så hvis I står stille, som I gør nu, kommer jeg ned og fucking tæsker jer’. Hvilket jo passede glimrende til titlen på nummeret, de herefter sparkede i gang. Heldigvis for os beskuere forblev truslen netop en trussel.
Koncerten blev afsluttet med ”Killed Before Confession”, og hvad der eventuelt måtte have manglet af bevægelse i salen, var der ingen tvivl om efter sidste tone var slået an, at publikum havde haft en fest. Det lave loftsrum i Beta blev fyldt med horn fra, hvad der lignede samtlige publikummer, hujen og høje tilråb.
En dessert der er værd at genbesøge
Den positive respons til sidst var fuldt fortjent, for Pertinax leverede en solid omgang metal med masser af energi og gentagne forsøg på at få publikum til at bevæge sig. Som introduktionen lovede, så blev det bestemt tungt. Om det også blev sovset, er vist et definitionsspørgsmål. Musikalsk er der stadig plads til, at Pertinax kan finde endnu mere af deres egen lyd, men som liveband har de allerede godt fat i det, der skal til for at skabe en god koncert. Undertegnede var både glad, tilfreds og svedig efter anden koncert på årets festival.
Sætliste
Involuntary Subject
Merciless
Excessive Damnation
Created To Suffer
Fractured Innocence
Shattered Faces
Killed Before Confession