Fredag havde Valerian Swing budt op til jazzet math-rock-dans, og nu var det tid til endnu mere italiensk genresammenrend fra undergrunden. Bosco Sacro er nemlig fornemme repræsentanter for den i vide kredse så velkendte ambient doomgaze-scene. De er såmænd helt oppe på 136 månedlige lyttere på Spotify*, og man kan med andre ord stadig ikke beskylde folkene bag ACW for at sælge ud af principperne. Ingen leflen for laveste fællesnævner her. Gem, italienernes debutalbum, er ganske passende udsendt på Avantgarde Music og blev til i samarbejde med producer Lorenzon Stecconi, som blandt andet har stået bag udgivelser med Amenra. Gem er en stemningsmættet fornøjelse, men kunne det mon fungere lige så godt live?

Lad mig da bare spoile resten af denne anmeldelse og afsløre, at det kunne det, og det gjorde det, for igen lagde Basement kælder til en komplet musikalsk oplevelse, hvor endnu et smukt og levende backdrop gjorde oplevelsen endnu større. Det er en hårfin balance at lave ambient og doomet musik, for er det tilstrækkeligt intenst til, at man bliver revet med, eller kommer man til at lade tankerne fare mod indkøbssedler, irriterende kolleger eller andre verdslige emner? Det er efter min erfaring en overhængende fare, når vi snakker doom (host, host Pallbearer), men allerede på åbneren ”Ice Was Pure” var man fanget. ”Be Dust” var rendyrket melodisk doom, og med Giulia Parin Zecchins ukarakteristiske levering blev refrænet ’I am not afraid to be dust’ en rørende oplevelse. Alligevel stod de tunge passager stærkest, og uanset hvor dygtigt de mange ambiente klangflader blev udført, kunne man da godt savne lidt mere tunghed og vildskab.

Under hele koncerten havde den ene guitarist umådeligt travlt med at styre alle effekterne, få sin guitar til at lyde som en bas og ikke mindst huske at lægge violinbuen på plads, når han havde brugt den. Det forstyrrede heldigvis ikke oplevelsen, tværtimod styrkede det egentlig bare ens benovelse over, at tre mand plus en sanger kunne levere et så komplet sonisk tapet og stadig få det til at hænge sammen. Italienerne sluttede af med ”The Future Past”, og syntes man, at der manglede ’atmosfærisk’ i bandbeskrivelsen for at få fuld plade i stemningsfuldhedsbingo, så fik vi det så sandelig her. 

Italiensk mørke til skandinavisk ditto

Til slut så det ud, som om gruppen oprigtigt blev overraskede over den begejstrede respons, de modtog. Der var da lidt snak i barområdet, men generelt blev der endnu en gang lyttet respektfuldt med, og det er bestemt ikke en selvfølge i en dansk koncertsal. Derfor endnu en gang stor ros til ACW-publikummet og ikke mindst stor ros til Bosco Sacro, der krævede, og fik, vores fulde opmærksomhed. Efter koncerten fortalte Zecchin mig, at selvom det var deres første koncert i Danmark, følte hun sig overbevist om, at deres udtryksform passer godt til de mørke skandinaviske sind. Bedømt på publikumsreaktionerne undervejs må man give hende ret. Der er et nyt album på trapperne, og det bliver spændende at følge italienernes vej fremover. Forhåbentlig fører vejen dem herop til det mørke nord igen.

8/10