Interview med Mads Bertram/The Petulant

Under årets Viborg Metal Festival fik vi en snak med guitarist Mads Bertram fra The Petulant.

I spillede på Viborg Metal Festival i år. Hvordan var det omsider at spille live?
Vi er et udpræget liveband og føler, at vores musik kommer bedst til rette eksekveret fra en scene, hvor folk virkelig kan mærke en knytnæve af metal ramme dem. Den energi og reaktion, man oplever fra et lyttende publikum, er meget interessant og inspirerende. Vi spiller generelt for lidt live, og Viborgkoncerten gav os sult efter meget mere. Et fremragende event.

Kan man forvente, at I kommer til at spille flere koncerter nu?
Vores mål er at komme ud at spille så meget som muligt, men det er sgu svært at få hul igennem. Der er rift om det, og så har vi samtidig måttet takke nej til en lille håndfuld koncerter af forskellige årsager. Vi begynder så småt at varme op til andet album, og vi forventer at ramme spillestederne endnu hårdere end hidtil. Det er dér, vi er i vores rette element.

Du gæsteoptrådte med Crocell, hvor du spillede bas. Vi er jo vant til at se dig med seks strenge. Hvilke andre skjulte talenter har du?
Ja, jeg har haft et par koncerter med Crocell, som er et fedt band at spille med. Tossesej musik og fede gutter. Sørg for at tjekke deres nye plade, som meget vel kan gå hen at blive den bedste udgivelse i 2018. Jeg mestrer lidt af hvert, men holder mig til enten 4, 5, 6 eller 7 strenge, og så stopper festen nogenlunde der.  

Mordax (Mads’ tidligere band), er de officielt døde?
Bandet er nok begravet – levende. Vores trommeslager og andenguitarist er ikke rigtigt aktive som udøvende metalmusikere, og siden vi andre har en masse at se til, sker der nok ikke noget på den front. Men man skal aldrig sige aldrig, og vi har en række numre liggende, som der måske gøres noget ved på et eller andet tidspunkt, hvis lysten opstår. Som det ser ud nu, forbliver bandet dog begravet. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi jeg mener, vi havde fat i noget rigtigt rent musikalsk. Samtidig er det nogle af de fedeste gutter, men omstændighederne var/er ikke til det.

Hvad er dine egne fremtidsplaner i forhold til musik?
Vi er i fuld gang med nye numre i The Petulant, og der skulle gerne være numre nok til en plade, når vi nærmer os slutningen af 2018. Samtidig står jeg standby, hvis Crocell skulle få brug for det igen. Ydermere har jeg gang i et hyggeprojekt, hvor jeg har en håndfuld numre færdige. Jeg har kontakt til en vokalist og er ved at finde en trommeslager, så jeg slipper for at skulle programmere trommer selv. Musikken her bevæger sig i den melankolske og melodiske, men dog aggressive, ende af black metalspektret, krydret med lidt dødsriffs. Det er dog et projekt, som der kun rykkes på sporadisk, når tiden er der.

Hvad foretrækker du: lille intimkoncert eller stor udendørskoncert?
Jeg har kun spillet én stor udendørskoncert, og det var på rockfestivalen ude på Refshaleøen for en håndfuld år siden med Mordax. Det var fedt, fordi setuppet var så stort og professionelt. Men jeg synes, intime koncerter giver noget helt andet og mere, jf. termen intim. Her kan man i højere grad mærke publikums tilstedeværelse og reaktion. Jeg finder det både inspirerende at opleve folk stå at lytte til musikken og suge den til sig, mens det også er fedt, når folk går amok, som det var tilfældet med Crocellkoncerten på VMF, hvor folk virkelig fik moslet igennem.

Har du altid vidst, du ville spille metal?
Jeg startede ret sent med at spille musik (i en alder af 17 år) på trods af, at der altid er blevet spillet musik i mit barndomshjem. Metal startede jeg med at lytte til i en meget tidlig alder, og da jeg først besluttede mig for at samle guitaren op, var det med ét og kun ét formål, nemlig at spille hidsig metal i et band.

Hvor er inspirationen til metalmusikken kommet fra?
Jeg lytter rigtig meget til metal og har også en forholdsvis bred smag. Jeg bliver i høj grad inspireret af det, jeg lytter til, hvad enten det er gammelt stads som fx Dio, Iron Maiden, Motörhead eller ”nyere” ting som Dissection, Marduk, Whoredom Rife, Watain, Morbid Angel etc. Jeg forsøger ikke at kopiere andres musik, men fx de stemninger, den tonalitet m.m., de benytter, inspirerer mig i højere eller mindre grad.  Det, der inspirerer mig mest, er dog de mennesker, jeg spiller/har spillet sammen med. Deres idéer og den måde, de tænker og forstår metalmusik på, finder jeg meget inspirerende.