Interview med Defecto

Defecto har lige skiftet trommeslager, og derfor har jeg naturligvis sat mig ned og snakket med drengene om skiftet.

Hvordan mødte I Mikkel, og hvorfor var det lige ham, der skulle være den nye grydebanker i Defecto?

Nicklas: Det er en sjov historie! Det startede engang, hvor jeg var 19 år gammel, faktisk dengang jeg blev opdaget på Facebook! Af Aquas gamle producer og Flemming Rasmussen, som havde et samarbejde. De havde hørt min musik på nettet, og de havde lavet et pladeselskab, og der ville de have mig på. De syntes, det var meget fedt, det der jeg lavede. Og det var jo heldigt. Så ringede de til mig og ville lave samarbejde med mig, og på det tidspunkt gik jeg på… Hvad hed det?

Thomas: HF.

Nicklas: HF! Det ved de, det er fedt!

Mikkel: I Randers.

Nicklas: Ja, lige præcis! Og så var der alt muligt med, at jeg stoppede på min uddannelse og så videre, og det fik lidt mediernes attention nogle steder, også fordi det var med Flemming og med Jan Langhoff og sådan nogle. Så kontaktede TV2 Østjylland mig, fordi de ville ud at videointerviewe mig og høre lidt om det. ”Hvad var det for noget?”. Sådan noget ”ung uddannelses-et-eller-andet-stopper” og ”neeej, hvor er det farligt” og alt det der. Og det blev så sendt i fjernsynet i… Hvornår var det?

Mikkel: Det var i… 2011, og jeg var 15 år.

Thomas: Nej, det var i 2010.

Nicklas: Ja, det var i 2010, ja. Og den udsendelse så Mikkel og kontaktede mig et par dage efter.

Thomas: Og da var du hvor gammel, Mikkel?

Frederik: Mikkel, han var ikke 15 år på det tidspunkt.

Mikkel: Jeg gik i hvert fald i 9. klasse.

Nicklas: Så I kan regne ud, at han er 10 år nu. Ret dygtig af sin alder. Og har meget skæg også.

Mikkel: Og så er jeg lige blevet konfirmeret.

Frederik: Nå ja, det er rigtigt! Tillykke! Men han er tidligt ude.

Nicklas: Som tiårig?! Nå ja. Pointen var, at han så skrev til mig på MySpace eller Face…

Mikkel: Nej! Facebook.

Nicklas: Han skrev på Arto den dag til mig, at han syntes, det var superfedt, at jeg bare kastede mig ud i det der med at prøve at leve af musikken og bare sigte efter de ting, jeg gerne ville, i stedet for bare at følge slavens gang.

Mikkel: Fordi det var de præcis samme tanker, jeg havde.

Nicklas: Så han skrev til mig, at han håbede, at vi kom til at spille musik sammen en dag, og så gik der lige præcis 7 år. Én dag efter vi lavede opslaget om, at han var fast trommeslager, fik jeg et opslag på min Facebook om, at det var 7 år siden, den udsendelse var blevet sendt. Så lige præcis 7 år efter, der kom Mikkel med i bandet.

 

Hvordan fik I så Mikkel med i bandet?

Nicklas: Vi startede jo med at have Lars med, hvor tingene til sidst bare ikke fungerede, som de skulle, i forhold til at have travlt med bandet og at spille de her koncerter, så jeg tænkte på Mikkel, fordi jeg vidste, at han var dygtig, og jeg vidste, at vi havde haft den her samtale. Han spillede i Prevail, og jeg havde hørt ham spille live før, og jeg syntes, han var fucking dygtig. Så det var lidt et ”det er det, vi prøver!”. Og han var den første, jeg ringede til; jeg ringede bare til Mikkel.
”Hej Mikkel. Det er mig. Vi har lige 70 shows i år, er det fint?”. ”Jeg kigger lige i min kalender. Jo, det er fint, det kan jeg godt”. Og så kørte det!

Frederik: Der skulle ikke meget overtalelse til. Utroligt nok.

Nicklas: Og så kom Mikkel med på tour, og så var det det. Alt var, som det skulle være. Vi spillede 15 sange på vores headliner-shows, og du havde to måneder.

Mikkel: Ja, jeg startede med seks sange. Det tog et par uger eller sådan noget, og så fik jeg kaldet med de sidste sange til headline-showene. Det var 16 sange i alt, så det var 10 sange ekstra.

Nicklas: Ja, jeg tror, du øvede dig i maks. 1,5 måned, før vi øvede, og det lød fuldstændig, som det skulle.

Thomas: Ja! Jeg kan huske vores første øver, hvor vi spillede sættet på 16 sange to gange igennem. Det tog alligevel 12 timer at komme igennem, ikk’? Det tog kraftedeme hele dagen, men altså vi spillede det fejlfrit. Og da havde Frederik og jeg ikke mødt Mikkel endnu, så vi tænkte: ”Ja, okay. Hvis han kan det, så lad os bare få ham med”. Vi skulle lige finde ud af, om han var en idiot, og han tog stoffer, og det gjorde han så. Så han skulle ind!

Nicklas: Ja, det er jo sådan nogle typer, som vi er.

Mikkel: Det skal man være, når man spiller rock.

Nicklas: Man skal tage stoffer og bolle ludere hver dag. Og drikke øl.

Mikkel: Og drikke Sprite Zero.

Frederik: Den er fyldt med gin.

 

Har I nogle sjove historier eller anekdoter med hjem fra Aathma-touren med Persefone?

Thomas: Jeg var syg halvdelen af touren.

Nicklas: Ja, Thomas var rigtig syg og skulle på hospitalet, fordi han har det der kedelige diabetes, og han ryger og drikker og passer ikke på sig selv, så han blev syg! Og så skulle tourbussen på hospitalet med ham.

Thomas: Ja, ja, vi tog lige et stop på Birmingham Hospital. Dejligt sted, superlækkert.

Frederik: Det var nok højdepunktet på touren, vil jeg sige.

Thomas: Det britiske hospitalsvæsen er en, øh, oplevelse.

Nicklas: Og samme dag, da var Mikkel og jeg fuldstændig syge. Lavpunktet, i hele mit liv næsten, var faktisk i London, hvor jeg gik i seng, og alt var fint. Bussen kørte for første gang på touren ikke om natten; den kørte først næste dag, fordi vi var tæt på Birmingham, som var næste stop. Men kl. 7 om morgenen, da vågner jeg, og jeg har det rigtig dårligt, så jeg ligger i min bunk og tænker: ”Puha, der er et eller andet galt, jeg må lige prøve at komme op og på toilettet og sådan noget”.

Thomas: Og vi holder stadig midt inde i centrum.

Nicklas: Så jeg prøver at tage sko på, og det kan jeg bare mærke, at det kan jeg ikke nå. Så jeg løber gennem bussen med hovedet på skrå, fordi jeg kan jo ikke være der, ned ad trapperne og så ud på Londons gader, kun iført underbukser. I pisse regnvejr måtte jeg sidde på hug og kaste op ud af bussen, mens folk i London går forbi mig og tænker: ”Fuck, en kliché!”.

Thomas: ”Dumme rockmusiker”.

Nicklas: Så der sad jeg i gode tyve minutter og bare *ulækker lyd, som minder om et pterodaktyl, der bliver kvalt i opkast*… Det var en oplevelse!

 

Har I noget at sige om jeres upcoming tour, Danish Demolition Tour, med Siamese, Helhorse og Aphyxion?

Nicklas: Det bliver fedt! Det bliver godt, fordi vi skal gense nogle af de byer, som vi lige har været i, og alle bandene har generelt lige været i de byer, vi kommer til, så vi prøver ligesom at se, hvor mange mennesker, man kan tiltrække, når man lige har været der. Nu ser vi, hvor mange fire danske bands egentlig kan trække. Og idéen med det er ligesom at se: Giver det mening for os at lave de her tours? Kommer der folk, når vi tager alene af sted, og hvor meget giver det? Så det er lidt en føler. En følertour.

Thomas: Vi synes jo, at det er en enormt stærk dansk pakke, så det bliver spændende at se, om udlandet også synes, at det er værd at tage ind at se. Det er en firedobbelt co-headliner tour.

Nicklas: Ja, og vi skifter, hvem der spiller hvornår hver dag, og det er blevet ligeligt fordelt ud på alle de datoer, der er. Det er fire ligestillede bands.

Thomas: Det bliver spændende at se, om der dukker folk op. Det tror jeg faktisk, der gør.

 

Har I nogle afsluttende kommentarer?

Nicklas: Vi vil godt sige farvel. Tak for i aften. Tak for Defecto. Det var hyggeligt at møde jer virtuelt.

Thomas: Køb mere merchandise!

Nicklas: Ja, vi har brug for pengene til benzin. Det er en dyr bil.

Frederik: Mikkel er single. Og han har skæg.

Thomas: Og han har stadig sin børneopsparing.

Mikkel: Nej. Den har Sanne.