Interview med Anethera

Dan Skøtt

For et par uger siden anmeldte vi Anetheras debut EP. En EP der har været næsten ti år undervejs. Hvorfor den har været i støbeskeen så længe, og hvorfor industrial død er værd at høre i 2021, har vi spurgt projektets bagmand Dan Skøtt om.

Det er godt nok et par år eller 14 siden, du søsatte Anethera, men hvordan startede det egentlig?

Det startede med, at jeg begyndte at eksperimentere med elektronisk musik tilbage i 2003. Jeg begyndte at sætte mig ind i musikproduktion og lærte ved siden af så småt at spille bas og guitar. Jeg begyndte at interessere mig mere og mere for metal og kombinationen af min forkærlighed for industrial inspirerede mig til at starte et projekt, der tog elementer fra det og blandede det med metal. På det tidspunkt lyttede jeg meget til Red Harvest og Ministry, og så kom resten af sig selv.

 

Er der en betydning bag navnet Anethera?

Overhovedet ikke, haha! Jeg kunne rigtigt godt lide Anathema på det tidspunkt, og så fandt jeg på et navn, jeg syntes lød cool og lidt ligesom dem som en slags hyldest. Har faktisk ofte overvejet at omdøbe projektet, men har aldrig kunnet få mig selv til det.

Nu er der ikke mange lighedstegn mellem Impalers og Anethera, så hvorfor industrial død?

Altså, jeg kan rigtigt godt lide thrash, men det er nok en af de eneste undergenrer, jeg ikke sætter på derhjemme. Jeg har altid været til doom og død, så den lidt kolde atmosfære har altid tiltalt mig, hvorimod thrash er mere party.

Verdens forfald på diverse fronter er umiddelbart en uudtømmelig inspirationskilde, men hvad, og hvem, er du ellers inspireret af?

Der er rigtig mange, men de mest åbenlyse er Aldous Huxley og George Orwell, hvilket nok i virkeligheden er lidt kliché. Film som Demolition Man, Idiocracy, Equlibrium, They Live, A.I., District 9, Judge Dredd (både den gamle og nye), Soylent Green, etc. etc. Det er umiddelbart mest film, og det er nok også derfor, jeg er så glad for filmcitater i min musik.

I forlængelse af dette, hvilke temaer tager du under kærlig behandling på EP'en?

Jeg har altid været fascineret af konspirationsteorier, og The Zeta Reticulan Dilemma handler om de klassiske Grey Aliens. Homo Ex Machina handler om skyggeregeringer og secret societies. Veritas Vos Liberabit handler om multinationale firmaer, oligarkier og deres udnyttelse af jorden og grådighed. Det er ikke den bredeste vifte af emner, men jeg er begyndt at branche lidt ud og skrive om rumfart og science fiction i mit nye materiale.

Hvor starter man med at lede efter noget, der har været væk i 10 år, og hvordan fandt du EP'en igen?

Det havde altid været meningen, at EP'en skulle udgives, men jeg blev aldrig færdig med den, og så mistede jeg så alle mine filer i 2018, ikke fordi min harddisk var defekt, men fordi jeg glemte at gemme filerne, inden jeg formaterede den. Der blev grædt mange, meget rigtige tårer, da det repræsenterede 13 års musik. Men jeg ledte faktisk ikke efter den. Jeg kiggede efter nogle gamle vektor-filer og kom i tanke om, at jeg havde en anden Dropbox-konto. Da jeg kiggede efter filerne, så jeg en folder, der hed "Anethera - 2012". I den folder fandt jeg så de gamle master-filer til EP'en, som jeg så besluttede mig for at prøve at udgive. Så den plade, du lige har anmeldt, blev aldrig færdig, men fortjente stadig en udgivelse, syntes jeg. Vektor-filerne fandt jeg aldrig.

 

Hvad er du mest stolt af vedrørende EP'en?

EP'ens tilstand. På trods af, at den aldrig blev færdig og faktisk er baseret på et råmix, så synes jeg alligevel at produktionsværdien er noget, jeg kan være stolt af. Teksterne er meget naive, og selve sangskrivningen er noget, jeg ville kunne gøre langt bedre i dag, men den repræsenterer et øjeblik i min musikalske karriere, hvor jeg havde lavet noget, jeg faktisk kunne stå ved selv.

 

Man siger godt nok, at rigtige mænd ikke tager backup, men græder. Men har
du lært at tage backup, eller skal vi vente til 2030 før den næste udgivelse?

Haha, bare rolig. Mine ti fans og min mor kan ånde lettet op, da jeg tager backup i skyen fra nu af!

Trods det er et soloprojekt, har du så overvejet at hive andre med og begynde at spille live, engang når samfundet tillader det?

Der er folk, der har tilbudt at spille med mig på næste udgivelse og lave rigtige trommer i et rigtigt studie og overlade produktionen til andre. Selvom jeg langt fra er en professionel producer, så er der nu alligevel noget magisk over at lave det hele selv. Jeg kan ydermere også godt lide det mekaniske i programmerede trommer, og synes det passer godt til industrial. Men hvis efterspørgslen VIRKELIG er der på et tidspunkt, så kunne det sagtens være.

Hvor forestiller du dig, at Anethera er om fem år?
Forhåbentligt er jeg et sted, hvor der er nogen, der har tillid nok til min musik til, at de vil udgive den i fysisk format. Det er mit mål lige nu.

Tak for din tid.