På besøg på Left Hand Path, Københavns første metalbar

På besøg på Left hand Path den 11/3/22

Da jeg fik at vide, at jeg skulle ind og se den nye metalbar Left Hand Path an, havde jeg et par forskellige forventninger. Jeg håbede, at det ville være sin helt egen bar med specialøl såvel som de gode gamle travere i øl-udvalg, og at der ville blive spillet den slags musik, som ingen ellers vil spille på diverse rock-barer rundt omkring i København - altså den mere ekstreme del af metallen. Og gerne rigtig højt. Stemningen ville være energisk og højlydt, og der ville være en fornemmelse af fællesskab og af at være en del af en vigtig åbningsdag. De forventninger blev desværre ikke helt opfyldt efter mit besøg på Left Hand Path den 11/3. 

Da jeg ankommer til adressen Vesterbrogade 45, opdager jeg, at Left Hand Path ikke er sin egen bar, men derimod en kælder, som man kun kan komme ned i via den allerede eksisterende rockbar Zeppelin. Jeg træder ind, og opdager også, at Left Hand Path og Zeppelin simpelthen deler baren, der står ved indgangen. Jeg bestiller mig en øl og sonderer terrænet. Da jeg kommer ned i kælderen, er den fuldstændigt proppet af mennesker, hvilket giver god mening, da det trods alt er åbningsdagen. Lokalet er meget lille med plads til omkring halvandet dusin siddende gæster, og så er der helt utroligt mørkt. Man kan næsten ikke se frem for sig, da lyset er skruet så langt ned, at det eneste man næsten kan se, er de lysende gede-pentagrammer på væggene. Musikken er også utroligt lav, hvilket virkelig er ærgerligt, for det er jo netop det, der er salgsargumentet for stedet – nemlig at man kan få lov at høre noget musik, som man ellers ikke ville kunne høre andre steder. Så er det sgu bare lidt trist at skulle have ørerne helt op til højtalerne for at høre tonerne. 

Da jeg kommer op fra kælderen, møder jeg barens skaber Michael H. Andersen, der byder mig pænt velkommen og giver mig en rundvisning i alle de metal-artefakter, han har erhvervet sig gennem årene. Han viser mig blandt andet sin imponerende samling af 7 tommers-lp’er, som han har hængt op på væggen, fordi han med sine egne ord hellere vil udstille, end at de bare står derhjemme og samler støv. Han beder mig også kigge op i loftet, og da jeg kigger op, kan jeg næsten ikke se, hvad det er, der hænger der på grund af den massive skala af udsmykningen. Michael har simpelthen fået printet Entombed’s legendariske 1990 album Left Hand Path’s albumcover og hængt det op i gigantisk størrelse i loftet. 

Generelt kan man mærke, at barens design og generelle vibe er kreeret af nogle mennesker, der virkelig går op i ekstremmetal og er passionerede omkring alt, hvad det indebærer, det må man give den. Dog er det ikke helt lykkedes at få den stemning, som måske nok havde været meningen, men indretningen er virkelig vellykket. Så jeg tror, at hvis bare man skruede en smule op for musikken og lyset, så ville det hele fungere en tand bedre. 

Baren er fin og serverer et godt og varieret udvalg af øl, drinks og spiritus, så der er der heller ingen problemer, Men det er alligevel lidt ærgerligt, at der ikke er en bar i kælderen. Det havde nok også overordnet givet en større “bar-følelse”. 

Tak for gæstfriheden, og tak for besøget!