40-årige, der ikke må gå i glemmebogen - 2023
1983
Hip hip hurra! I år fejrer vi plader fra det herrens år 1983. Det var året, hvor Michael Jackson udgav Thriller, men også mange af de store og langtidsholdbare metalbands udgav et album – blandt andet Accept, Iron Maiden og Metallica – men også i år har jeg udvalgt plader fra bands, der ikke har fået særlig meget omtale her på siden. Så du får en rigtig god start på 2023, har jeg fundet nogle lækre videoer, der emmer af den firserfeeling, som mange både elsker og hader.
Nena - Nena
Nena betegner både et tysk band og den tyske sangerinde Gabriele Kerner, og for at gøre forvirringen komplet udgav bandet Nena deres debutalbum Nena i januar 1983. Denne plade er utrolig stærk for en debut med Kerners smukke og unikke stemme, masser af firser lydeffekter og groovy rytmer, hvilket bare er dejligt. Kombineret med teksterne, der er en blanding af kærligheds- og protestsange, er det et prototypisk album inden for den såkaldte “Neue Deutsche Welle”, der er en genre af vesttysk rockmusik, der oprindeligt stammer fra post-punk og new wave med elektronisk indflydelse. På Nena finder du også deres ikoniske single “99 Luftballons”, der toppede hitlisten i over otte lande. Denne fængende antikrigssang er her i 2023 lige så aktuel som dengang, men hvis du har brug for yderligere inspiration til god tysksproget musik, kan jeg varmt anbefale også at give “Vollmond”, “Nur geträumt” og “Tanz auf dem Vulkan” et lyt.
Quiet Riot - Metal Health
I marts 1983 udgav Quiet Riot deres ikoniske tredje studiealbum Metal Health. Ofte bliver Quiet Riot smidt i samme pulje som Poison, Ratt og Mötley Crüe, men det er efter min mening ikke fair. Selvfølgelig er der smudsige tekster og en del hårspray, men hos Quiet Riot er der mere fokus på selve musikken, og med legendariske musikere som Carlos Cavazo på guitar, Rudy Sarzo på bas og Frankie Banali på trommer havde Kevin DuBrow et solidt back-up for sin rå vokal, der virkelig giver Quiet Riot en karakteristisk lyd. Og hvis man ser optagelser fra dengang, er det tydeligt, at de kunne spille og havde det sjovt. Firserne var jo også tiden, hvor mænd havde leggins, seler og bælte på samtidig, hvilket DuBrow har vist ved mange lejligheder og som en af de få kunne bære, uden at det blev kikset. Hvis du ikke kender Quiet Riot i forvejen, kan jeg anbefale, at du starter med “Metal Health”, “Love’s A Bitch” og “Let’s Get Crazy”.
Rainbow - Bent Out of Shape
Rainbow udgav deres syvende studiealbum Bent Out of Shape i august 1983. Det blev indspillet i København og var det sidste, inden Rainbow tog en 12 år lang pause. Der er mange, der mener, at dette er et af de dårligste Rainbow-albummer, fordi det er for cheesy og for mainstream, men det var det, Rainbow ønskede på det tidspunkt. Jeg indrømmer gerne, at pladen på ingen måde overgår Rainbows Dio-tid, hvilket selvfølgelig også er svært, men Joe Lynn Turner gør et virkelig godt stykke arbejde på vokal. Efter min mening er Bent Out of Shape bandets bedste fra den tid, og det har i hvert fald et godt groove samt genialt guitar-arbejde fra guitarguden himself, Ritchie Blackmore, så skiven er 100% værd at lytte til. De stærkeste sange på udspillet er efter min mening “Can't Let You Go”, “Street of Dreams” og “Drinking With the Devil”.
Blue Öyster Cult - The Revölution by Night
Blue Öyster Cults niende studiealbum The Revölution by Night fra oktober 1983 har fået en del kritik for at være for poppet og for firseragtig. Men efter min mening er begge disse ting ikke nødvendigvis dårlige, for selv om albummet er mere pop-orienteret end bandets tidligere albummer, er denne skrive fyldt med gode melodier, fede akkordprogressioner og fængende vokal-passager. Og man kan ikke negligere, at bandet består af nogle yderst begavede musikere, der har været i stand til at holde gejsten oppe fra 1967 og helt frem til i dag; men de havde deres storhedstid i sluthalvfjerdserne og startfirserne. Hele albummet er pakket med ørehængere med lidt spøjse tekster, men det er jo nu engang sådan, vi kender og elsker BÖC. Desuden er det meget svært at udvælge de bedste sange, da alle sange er virkelig fede; men hvis man skal udvælge tre, er det især “Take My Away”, “Eyes On Fire” og “Shooting Shark” du skal give et lyt.
Y&T - Mean Streak
Y&T udgav deres femte studiealbum Mean Streak i november 1983. Dette er et album, der aldrig vil blive “for gammelt”, da fede guitarriffs, vokalharmonier og huskværdige tekster altid vil være vedkommende – selv efter 40 år eller endnu længere. Og hvis du vil høre Y&T i deres glansperiode med Dave Meniketti, der velsigner lytteren med en lækker vokal og virtuost guitararbejde, Philip Kennemore, der leverer perfekte vokalharmonier, Joey Alves´ “maskingeværguitar” og en Leonard Haze, der stadig kan give trommesættet bank, så er det Mean Streak, du skal starte med. Det ville selvfølgelig ikke være et rigtigt 1980’er-album uden mindst én sang, der fortæller historien om en hjælpeløs og uskyldig mand, der er offer for et gement og manipulerende kvindemenneske, og albummets titelsang “Mean Streak” fortæller netop denne historie. Sammen med sangene “Lonely Side of Town” og “Midnight in Tokyo” er den en af pladens mange højdepunkter. Men helt ærligt, hele dette album er absolut fantastisk og fortjener langt mere opmærksomhed, end det har fået hidtil.