Night of the black attack 4.0
Zero Hour - Metamorphosis

Metamorphosis

/ Intromental · Udkom

Type:Album
Spilletid:53:35
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tag de tekniske elementer fra Dream Theater, tilsæt lidt Atheist og Psychotic Waltz, krydrer det med de tung metalliske elementer fra de tidligere Nevermore dage og du får opskriften på Zero Hours skive "Matamorphosis". Lyder det Interessant? Ja da! - men desværre for mig, og måske også for Jer kære læsere, så blev jeg slemt overrasket da musikken pumpede ud af mine speakers. Så sandt som det er blevet nævnt, så indeholder Zero Hours musik en del elementer fra ovennævnte bands, men så hører ligheden ellers også op. For modsat bands som Dream Theater, Psychotic Waltz og Nevermore, som er kendte for at kunne blande det tekniske med det melodiske, så mangler såvel det melodiske aspekt som det kompositoriske på størstedelen af "Metamorphosis".Dette kommer især til udtryk ud fra den til tider strukturløse randomiserende sammensætning af riffs i de enkelte numre. Til tider kan det sgu virke som om at de enkelte musikere har ønsket at lave en plade kun for det tekniske. Ja, til tider virker det sgu ligefrem som om at hver mand fået lov til at give deres musikalske bidrag, kastet det i en gryde og i tilfældig rækkefølge sammensat de enkelte riffs til et numre. Til trods for denne opsang, må jeg da alligevel tilstå at enkelte numre som "Rebirth", "Awaken/Union" og det helt formidable "Eyes of Denial", som med sine tydelige Nevermore elementer, på en god dag, godt kan banke sig hele vejen ind i min forskruede hjerne.

Kommentarer (1)

Omnio

Omnio

Tidligere anmelder

Indlæg: 157

"(...)det helt formidable

"(...)det helt formidable "Eyes of Denial", som med sine tydelige Nevermore elementer(...)"

Hehe, man kan vist roligt tale om tydelige Nevermore elementer da sangens introriff faktisk er planket næsten direkte fra hovedriffet i "What Tomorrow Knows", åbningsnummeret fra Nevermores selvtitlede debut :-)

Forøvrigt skal det lige med, at her er tale om en genudgivelse af bandets debut. Jeg synes det er en alletiders plade, dog overgåes den af deres seneste "Towers of Avarice" fra 2001, som vel var en af dette års tre bedste plader. Førnævnte Nevermore (og i høj grad også Queensryche) inspirationer skinner til tider lidt for tydeligt igennem på "Metamorphosis", hvorimod bandet på "Towers..." har fået defineret deres helt eget udtryk, der er mindre keyboard domineret, endnu mørkere og mere teknisk kompliceret (ikke på den kedelige show off måde, men nærmere i rytmesektionen og de meget kreative og unikke sangstrukturer) samtidig med at Erik Rosvolds vokalpræstation også fremstår langt mere egenartet på "Towers..."

Anders

Tilføj kommentar