Det er blevet tid til den tredje skive Berlin Occult Bureau fra bandet Winters. Bandet, der er fra 2005, består af gutterne Paul Fyfe (vokal/guitar), Nigel Ingram (bas) og Andrew Prestidge (trommer).
Da jeg havde sat albummet i gang, og den første sang "Goodbye" kom ud gennem mine højtalere, tænkte jeg med det samme, at det ville blive en ren fornøjelse at høre albummet. Sangen "Goodbye" er super iørefaldende, og det er en af den slags sange, som jeg ikke behøvede at vænne mit øre til, for at jeg kunne lide den. Guitaren starter ud med et rigtig fedt riff, og det bliver brugt som sangens intro, men det forsætter også i starten af nummeret, efter at vokalen er kommet ind. Nummeret starter med en god energi, men energien falder dog undervejs, og sangen bliver langsommere. "Goodbye" er helt klart godt valgt som første nummer, fordi den netop er så iørefaldende.
Jeg synes, at vokalen er udemærket, men det ærger mig lidt, at Paul Fyfe synger meget ensartet gennem hele albummet. Sangene kommer til at minde meget om hinanden, og det gør, at albummet godt kan blive lidt kedeligt i længden. Personligt ville jeg foretrække lidt mere variation, da det ville virke forfriskende. Bas, guitar og trommer spiller godt sammen, men desværre byder musikken ikke på så mange overraskelser, og jeg blev nok lidt skuffet undervejs, da der ikke var andre numre der fangede mig på helt samme måde som det første.
Albummet fungerer dog godt som helhed, det skal man ikke tage fejl af. Der er en fin rød tråd gennem numrene, og det giver albummet balance og struktur. For mig er det et album der er godt at høre, når man skal slappe af. Sangene er meget langsomme og indeholder en lidt sørgmodig stemning. Det er et stort plus, at albummet kan påvirke én følelsesmæssigt, når man lytter til det. Dette bidrager vokalen utrolig meget til. Personligt synes jeg, at det bedste ved hele albummet er, at Paul Fyfes følsomme, bløde og rolige stemme kører parallelt med den mere tunge musik. Dette skaber en virkelig god kontrast og er samtidig med til at gøre, at albummet skiller sig lidt ud og ikke bliver for trivielt og banalt.
Jeg vil anbefale albummet til folk der er vild med doom metal, som vi kender det, og til folk der, ligesom jeg, nyder et velfungerende samarbejde mellem en blød vokal og en tung instrumental præstation.
